Fuji-bjerget er Japans højeste bjerg, og derfor er tinden også dækket af sne det meste af året. Faktisk er den officielle bjergbestigningssæson kun få måneder lang i løbet af sommerhalvåret, så resten af året frarådes det at bestige bjerget, medmindre man har erfaring med at befærde sig i et snefyldt terræn. Og disse anbefalinger er ikke opstået af sig selv, eftersom der gennem tiden har været flere dødsfald på Fuji-bjerget, hvor en af de dødeligste ulykker fandt sted i 1954, da 15 unge mennesker mistede livet under en lavine.
Der var tale om en gruppe universitetsstuderende fra tre forskellige universiteter i Tokyo, som den 27. november tog til Fuji-bjerget med henblik på at bestige dette. Det var nemlig meget normalt, at man arrangerede fælles bjergbestigninger mellem universiteter, hvor de studerende tilhørte bjergvandringsklubber, som jævnligt tog på udflugter. At bestige Fuji-bjerget var derfor en udfordring, som de studerende selv valgte, men ingen var dog forberedt på, at det hele ville ende i en tragedie, da 15 personer altså blev begravet i en lavine, som uden videre ramte grupperne af studerende den 28. november, hvor de var i gang med at bestige bjerget og derfor befandt sig i cirka 2600 meters højde
Dette var tilmed en tid uden trådløst kommunikationsudstyr, så de overlevende kunne ikke slå alarm eller tilkalde forstærkning. Det var således de studerende selv, som måtte stå for eftersøgningen og redningsarbejdet, men i sidste ende stod det klart, at 15 personer var forsvundet og sandsynligvis var omkommet i snemasserne. Det var tilmed også de studerende, som i de kommende måneder frivilligt valgte at tage til Fuji-bjerget for at finde frem til ligene i sneen, men først den 4. juni 1955 blev det sidste dødsoffer fundet.