Denne film er baseret på en manga-serie, og den burde derfor også være blevet lavet til en serie, for historien er simpelthen blevet kortet gevaldigt ned, så det bliver en meget begrænset del af den originale fortælling, som der er blevet plads til, til trods for at filmen varer over to timer.
Der er samtidig blevet ændret på originalmaterialet, så Dororo og Hyakkimaru eksempelvis er ældre, hvilket på ingen måde fungerer, idet noget af charmen ved Dororo-universet er, at man har med unge mennesker at gøre. Det elendige skuespil hjælper heller ikke ligefrem, og Dororo-karakteren er totalt unødvendig, men er naturligvis med, fordi hun har lagt navn til manga-serien og dermed også filmen. Hyakkimaru er efter min mening også alt for menneskelig, selvom han mangler sine kropsdele, og en af pointerne ved at han vil have disse tilbage er jo, at han gerne vil føle sig som et menneske. Så nytter det ikke noget, at han sådan set allerede er et.
Det, der gør Dororo-serien speciel, er heldigvis med i filmen, men der er dog alt for mange overflødige scener og dialog. Hyakkimaru skal bekæmpe 48 dæmoner, men han er kun halvvejs med dette, da filmen slutter, hvorved den ikke engang er komplet. Ydermere kæmper han kun mod et fåtal dæmoner i filmen, og disse er så dårligt animeret, at de ligner noget fra et gammelt computerspil. Man skulle måske lige have ventet et par år, til man havde fundet penge nok til at lave en lidt bedre filmversion af en klassisk manga, for alt i alt er der ikke meget, der fungerer og trækker en ind i det unikke univers, man trods alt forsøger at skabe.
