
Mirin er en type risvin, der benyttes i det japanske køkken, hvor mirin anvendes som smagsforstærker i alle mulige former for retter, idet der er tale om en sød risvin med en lav alkoholprocent. Mirin sælges derfor både i små glasflasker, der gør det nemt at dosere mængden eller i store plastikbøtter ligesom med madolie, idet der trods alt er tale om en populær ingrediens, som jævnligt benyttes i de japanske køkkener - både som krydderi, til marinering eller som dyppelse. Mirin er endda endt med at blive populært uden for Japans grænser, så det nu også sælges som et fast sortiment i mange danske supermarkeder.
Overordnet set findes der dog tre typer af mirin, hvilket drejer sig om hon mirin, shio mirin og shin mirin, der adskiller sig fra hinanden ved, at de har forskellige alkoholprocenter. Hon mirin har eksempelvis en alkoholprocent på 14 % og kan dermed nydes som risvin alene, mens shio mirin har en varierende alkoholprocent, men samtidig er tilsat salt, så denne altså er knap så sødlig i forhold til de to andre typer, idet shin mirin har samme smag som hon mirin, selvom denne derimod kun har en alkoholprocent på under 1 %.
Der er mange producenter af marin - både traditionelle og mere industrialiserede af slagsen, og flaskerne har derfor også forskellige designs, mens farven på mirin varierer alt efter, hvor gammel den er. Sukkerindholdet skabes nemlig af en naturlig fermenteringsproces, der kan strække sig fra måneder til år, og alderen på mirin kan dermed ses på farven, idet væsken bliver mørkere med tiden.
