Klokken 7 om morgenen den 13. maj 2012 udbrød der brand på Hotel Prince i Fukuyama, hvilket skete, da en lampe kortsluttede på kontoret i stueetagen på den tre etagers høje bygning, imens den eneste ansatte, som var til stede, befandt sig på førstesalen, hvor hun var i gang med at gøre rent på et værelse. Da hun vendte tilbage til kontoret, havde ilden således allerede fået fat, så det var umuligt for hende at slukke den, og hun reagerede derfor i panik ved at løbe ud på gaden, hvor hun skrigende forsøgte at alarmere de 13 gæster, der befandt sig på hotellet, hvorved hun pådrog sig alvorlige forbrændinger, samtidig med at en forbipasserende taxachauffør fik tilkaldt brandvæsnet.
Der var ingen nødudgange eller brandtrappe, som gæsterne kunne flygte fra, så folk måtte springe fra vinduer eller kravle videre til nabobygningen, mens røgen overtog hotellet, hvor der var nogle, som ikke anede, hvad der foregik, før røgen indtog værelserne, eftersom brandalarmen ikke fungerede. Hotellet befandt sig desuden i et beboelsesområde med smalle gader, så det var svært for brandvæsnet at komme frem, men ilden blev ikke desto mindre slukket klokken 9, hvorefter det stod klart, at tre mænd og fire kvinder havde mistet livet, hvoraf fire af dem var kinesere. Men det var dog ikke ilden, der havde taget livet af dem, eftersom de alle var blevet kvalt af røgen, idet vinduerne på deres værelser var barrikaderet med krydsfiner, så det var umuligt for folk at flygte igennem dem.
Ifølge hotellet var dette blevet gjort for at give folk mere privatliv, så man ikke kunne kigge ind udefra, men det omdannede på samme tid hotelværelserne til dødsfælder, samtidig med at det besværliggjorde slukningsarbejdet. Hotellet var blevet opført af træ i 1960, og gennemgik en større renovering i 1967, hvor det blev udstyret med en tilbygning af beton, men det blev efter branden afsløret, at det ikke levede op til den moderne lovgivning om brandsikkerhed, selvom det endda var blevet ramt af en anden brand i 2001, hvor der gik ild i køkkenet. Hotellet havde kort sagt været ulovligt i flere årtier, hvilket myndighederne havde overset, samtidig med at brandvæsnet ikke havde foretaget sikkerhedsinspektioner af bygningen i ni år.
Alt i alt satte branden altså fokus på sikkerhedsproblemerne i japanske bygninger, hvilket førte til en national indsats, som havde til formål at kortlægge bygninger, som ikke levede op til moderne standarder, ligesom man implementerede nye regler, som skulle øge sikkerheden på overnatningssteder såvel som institutioner. Ironisk nok hændte branden dog præcis 40 år efter Japans værste bygningsbrand, der i 1972 kostede 118 mennesker livet, hvilket også dengang førte til øget fokus på brandsikkerheden i offentlige bygninger.