Aikidido er en type kampsport, der dyrkes som tilegnelsen af forsvarsteknikker, som man via gentagende øvelse bliver i stand til at mestre. Formålet med aikido er at forsvare sig selv mod en modstander og nedlægge eller overmande denne ved hjælp af kaste- og låseteknikker, men i stedet for at anvende muskelkraft, benytter man modstanderens bevægelser eller energi imod vedkommende. Den forsvarende/ydende part kaldes for tori, nage eller shite, mens den angribende/modtagende part kaldes for uke.
Aikido blev grundlagt af Morihei Ueshiba, der uden for Japan er kendt som O-sensei (den store lærer), og der er med tiden blevet udviklet forskellige teknikker (kata) og stilarter, som man kan lære at mestre, så man kan stige i graderne i det såkaldte kyu-dan-system, hvor man tilegner sig det sorte bælte efter at have bestået det grundlæggende træningsforløb.
Aikido kan dyrkes af både mænd og kvinder i alle aldre, idet hverken køn eller alder anses for at være en forhindring i at forsvare sig selv med de rette teknikker. En udøver af aikido kaldes som regel for en aikidoka uden for Japan, mens træningen finder sted i en dojo, hvor udøverne er iført en dragt kaldet aikidoki, der minder om en keikogi, der anvendes i mange andre typer af asiatisk kampsport - nemlig en hvid klædedragt bestående af bukser og en overdel, men herudover er det også normalt at iklæde sig et par mørke hakama-bukser, når man har modtaget det sorte bælte og dermed opnået dan-rank. Instruktører er derfor også iklædt hakama-bukser. Man har desuden bare fødder.
Aikido kombinerer mental og fysisk træning, idet der ikke kun er fokus på teknik, men ligeledes psykisk balance, idet man eksempelvis lærer at beherske sit åndedræt og bevare roen i en presset situation. På den måde kan et angreb imødegås med et afslappet og selvsikkert sind, men et angreb er imidlertid ikke nødvendigt i aikido, eftersom der kan være behov for at forsvare sig mod en statisk modstander - eksempelvis en person med våben, som man ligeledes lærer at pacificere med de bare næver.
Aikido ses typisk i film, men kan i princippet anvendes som selvforsvar i det virkelige liv, hvor det dog kan være svært at implementere de anvendte teknikker, da disse mest egner sig til træning og turneringer, idet aikido er kendetegnet ved at have en ikke-voldelig og ikke-fjendtlig tilgang til selvforsvar. Dette er trænings- og kampmodstandere klar over, så de er derfor også villige til at underkaste sig gennem de korrekt anvendte teknikker, mens en modstander i det virkelig liv næppe er lige så medgørlig, og derfor er aikido altså en kampsport og ikke et selvforsvarskursus. Selvom man trods alt også lærer at spille rollen som den angribende part, så er man en forholdsvis passiv en af slagsen, hvis opgave er at blive overmandet, for ellers ville konceptet bag aikido gå tabt.