Gyokusendo-grotten

Okinawa ligger en 5 kilometer lang kalkstensgrotte kaldet Gyokusendo, der nu om dage er en del af temaparken Okinawa World, hvor man derfor skal købe billet for at få adgang til grotten. 850 meter af denne er nemlig åben for offentligheden, der således har mulighed for at vandre rundt på podier i grotten, hvorfra man kan beundre synet af de flotte klippeformationer og drypsten, hvilket er muligt, fordi grotten er lyst op i forskellige farver, så der skabes en eventyrlig stemning. I en begrænset periode i løbet af sommeren kan man med hjælp fra en guide udforske et længere stykke af grotten, der normalt er lukket for adgang.

Gyokusendo blev først opdaget i 1967 under udgravningen af en brønd, og da man i 1970'erne begyndte at kortlægge grotten, skulle det med tiden vise sig, at der var tale om den længste på Okinawa, hvor flere hundrede andre kalkstensgrotter befinder sig. Grotten åbnede allerede for besøgende i 1972, og det var denne, der var udgangspunktet for, at man i 1996 besluttede sig for at åbne Okinawa World, så folk, der kom for at besøge grotten, samtidig kunne blive introduceret for Okinawas kultur.

Okinawa World ligger på det sydlige Okinawa uden for Naha, hvorfra der går busser til parken. Turen tager under en time.

Total Page Visits: 192 - Today Page Visits: 1