Asama vulkanudbruddet i 1947

Et billede af vulkanudbruddet

Asama-vulkanen er den mest aktive vulkan på den største af Japans fire hovedøer, Honshu, og den går derfor jævnligt i udbrud, hvilket endda kan ske pludseligt. Dette var eksempelvis tilfældet den 14. august 1947, hvor Asama-vulkanen blev ramt af ikke bare et men to eksplosive udbrud, der indtraf med få minutters mellemrum omkring middagstid, hvor en enorm askesky med en højde på 12 kilometer blev udstødt fra krateret, hvilket førte til store skader på de omkringliggende egne, da asken faldt ned og lagde sig over området.

Selvom der ikke blev registreret nogen lavastrøm, så var asken imidlertid så varm, at denne ligeledes fik sat gang i en skovbrand på Asama-vulkanen, som myndighederne måtte bekæmpe i kølvandet på vulkanudbruddet. Og hér stod det også klart, at dette desværre havde kostet menneskeliv, idet man efterfølgende fandt frem til ligene af 11 vandrere, som havde opholdt sig på vulkanen, da denne gik i udbrud, hvorved de blev dræbt som følge af de brændende temperaturer, da den glohede aske indtog luften.