Gamera 2: Attack of Legion

Information

Billeder

Original titel: Gamera 2 Region Shuurai

Instruktør: Shusuke Kaneko

År: 1996

Genre: Kaiju, katastrofe

Spilletid: 100 minutter







Handling

Da en meteor styrter ned på Hokkaido, viser det sig, at der er tale om en fremmed livsform bestående af talrige monstre, der får navnet Legion. Disse er dog kommet for at true planeten, så Gamera må endnu engang komme menneskeheden til undsætning og tage kampen op med Legion.

Min mening

Trods titlen er dette den 10. Gamera-film i rækken, men det er en direkte efterfølger til den forrige film, der fungerede som et reboot bestående af tre film. Og dette er faktisk en vellykket to'er og en af de bedre kaiju-film, fordi man for engangs skyld har valgt at fokusere på kaijuerne og investere både kreativitet og energi i deres design, egenskaber og ødelæggelser.

Desværre følger denne film stort set samme plot som den forrige film. Det er derfor, som om man har anvendt samme manuskript og blot erstattet navnene, for de menneskelige karakterer er stort set identiske med dem i den første film, mens de har præcis samme adfærd. Enkelte karakterer går sågar igen uden at spille en egentlig rolle, så som altid er menneskerne unødvendige medvirkende, som blot stjæler fokus.

Det er Gamera og Legion, der bærer filmen, og selvom Legion er lidt overdesignet med overdrevne evner, så er den et tiltrængt pust til listen over kaijuer - netop fordi at den er så absurd, fordi den jo stammer fra rummet. Trods denne kliché undlader man at falde i den stereotype science fiction-fælde med latterlige rumvæsner og fjollet teknologi, ligesom man fuldkommen ignorerer Legions oprindelse. For sådan er det jo, når man står over for en fremmed livsform - man aner ikke, hvad det er, eller hvor den kommer fra, så uvisheden er det, der gør den skræmmende.

Selvom der er mange ødelæggelser i denne film, der sågar udspiller sig i flere byer, så er der desværre ikke nogle ikoniske strukturer, der bliver smadret, og kampen mellem Gamera og Legion bliver derfor heller ikke mindeværdig, selvom den godt nok er episk, hvilket skyldes brugen af effekter, der er overbevisende, når man tænker på, at det er en film fra 1996.

Vurdering


Favoritkarakter:
Gamera


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

Total Page Visits: 61 - Today Page Visits: 1