The War of the Gargantuas

Information

Billeder

Original titel: Furankenshutain no Kaijuu: Sanda tai Gaira

Instruktør: Ishiro Honda

År: 1966

Genre: Kaiju, sci-fi, katastrofe

Spilletid: 88 minutter








Handling

Da et kæmpemonster angriber Japan, får det navnet Gaira, mens et lignende væsen dukker op og får navnet Sanda. Sanda er dog på menneskehedens side og forsøger derfor at bekæmpe Gaira, da den går amok i Tokyo

Min mening

Denne film er en slags efterfølger til Frankenstein vs. Baragon, der blev udgivet året før, og begge film har det tilfælles, at man indgik et samarbejde med USA, så der derfor optræder en amerikansk skuespiller, som taler japansk, i begge film. Dette er et virkelig bizart element, som desværre var udbredt i kaiju-genren i denne tid, og det bliver kun mere underligt af, at den japanske stemme er lagt på, så skuespillerens mundbevægelser slet ikke passer til den.

Man behøver sådan ikke at se Frankenstein vs. Baragon, før man ser denne film, for det er kun konceptet om Frankenstein-monstre, der går igen. I denne film kaldes de for gargantuaer, og hvor sære, de end ser ud, så er deres design også en anelse komisk. Det er nemlig nogle af de kaijuer, der åbenlyst er mennesker i kostumer, hvilket deres skøre bevægelser ikke kan ændre på. Til gengæld optræder der en kæmpeblæksprutte i starten af filmen, som er virkelig godt lavet, og effekterne er sådan set acceptable filmen igennem.

Problemet med kaiju-film er bare, at de følger samme præmis, så man har set det hele før. Et monster går amok i en japansk storby, hvor man forgæves forsøger at bekæmpe det, og imellemtiden følger man et par ligegyldige hovedkarakterer, der som altid inkluderer en kvinde, som skal se godt ud i en hver situation. Hun skifter nemlig tøj i hver scene, og så skal hun naturligvis også spille svagelig og komme galt afsted. Karaktererne er faktisk tro kopier af dem fra Frankenstein vs. Baragon ...

Filmens afslutning er godt nok en skuffelse, men overordnet set synes jeg, at dette af gode grunde er en af de oversete kaiju-film, fordi den bare ikke er særlig god. Det eneste unikke, den leverer, er nye væsner til den i forvejen uoverskuelige mængde af japanske filmmonstre, så der mangler scener, der får lige netop denne film til at skille sig ud. Lidt fokus på videnskabens rolle ville have pyntet gevaldigt, for man er mest optaget over, hvordan man skal bekæmpe et menneskeskabt monster uden rigtig at rette kritik af dets oprindelse. Videnskabsfolkene er derimod gjort til hovedpersonerne.

Vurdering


Favoritkarakter:
Kæmpebæksprutten


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

3/10
Total Page Visits: 68 - Today Page Visits: 1