

Om stedet
Da man i 1953 var ved at anlægge en vej i Gunma-præfekturet, fandt man en klippe med mystiske formationer, som fik navnet Sazanami-iwa, hvilket direkte oversat betyder "klippen med krusninger". I 1985 fandt man så ud af, hvad de overfladiske formationer i virkeligheden var mere end 50 fossilerede fodspor fra tre forskellige dinosaurusser, hvilket var første gang, dette var blevet opdaget i Japan. Fundet blev derfor udgangspunkt for arkæologiske undersøgelser i området, hvor man desuden valgte at anlægge et museum ved navn Kanna Dinosaur Center, som åbnede i 1987.
Dette museum består af udstillinger med dinosaurfossiler fra både Japan og udlandet samt virkelighedstro modeller af dinosaurusser, som findes både indendørs og udendørs. I samlingen finder man blandt andet et eksemplar af Tyrannosaurus Rex samt ægte fossiler fra lokalområdet, hvor man tilmed kan deltage i fossiljagt og fremstille sine egne rekonstruktioner.
Find vej
Der er ingen station i nærheden af Kanna Dinosaur Center, men der går dog busser dertil fra Shinmachi Station, og turen dertil tager lidt over halvanden time.
