Månen over kirsebærtræerne

Information

Billeder

Original titel: An

Instruktør: Naomi Kawase

År: 2014

Genre: Drama

Spilletid: 113 minutter

.

.

.

.

.

.

.

Handling

Sentaro styrer et lille bageri, hvor han sælger dorayaki - små boller med en slags bønnesyltetøj kaldet an. En dag kommer en ældre kvinde ved navn Tokue og søger arbejde hos ham, men Sentaro er dog afvisende på grund af hendes alder. Da han får smagt på Tokues an, vælger han dog alligevel at ansætte hende, og takket være hendes opskrift bliver forretningen pludselig en lokal succes.

Min mening

Dette er en af de typiske melodramatiske feel good-film, hvor man kommer i godt humør både på grund af handlingen, der er så nede på jorden, og karaktererne, der er så elskelige på hver sin måde. Filmen handler dog mest af alt om fordomme, og hvordan man ikke skal dømme folk ved første øjekast, for når man først hører deres historie, så kan de ende med at blive ens bedste venner.

For at få en sød syltetøj, skal man behandle bønnerne med respekt - på samme måde skal man behandle mennesker med respekt, hvis man vil have det godt med andre. Det er den lektie, man lærer fra Tokue, der hele sit liv har været isoleret fra samfundet, efter hun som barn blev diagnostiseret med spedalskhed. Men selvom verden kun har bragt hende smerte, så er hun alligevel imødekommende og eventyrlysten, hvilket gør hende til en karakter, man kun kan have sympati med. Det er en af Kirin Kikis bedste præstationer, men hun spiller generelt altid naturligt sine roller.

Det er heller ikke for ingenting, at filmens hovedpersoner stammer fra tre forskellige generationer, for man skal både videregive viden om håndværk og viden om livet, så folk kan lære om dette via andres erfaringer. Naturligvis udvikler handlingen sig tragisk, når først idyllen er blevet opbygget, men selvom det også er en trist film, så sidder man alligevel tilbage med et smil og en lyst på at nyde livet. Nogle gange bliver man bare imponeret over, at det er de simple film, der fremkalder de størkeste følelser.

Vurdering

Favoritkarakter: Tokue


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 598 - Today Page Visits: 1