Wabi-sabi er et æstetisk verdenssyn, der stammer fra buddhismens tre eksistensmarkører tomhed, utålmodighed og lidelse. Wabi-sabi er således karakteriseret ved at, man erkender, betragter, værdsætter og dyrker skønheden ved det uperfekte, fordi verden er uperfekt, hvorved mennesket, dets evner og dets kreationer ligeledes er uperfekt. Der sigtes således ikke efter at opnå harmoni gennem det overdådige, symmetriske og nøjagtige, fordi det ikke kendetegner virkeligheden. I stedet er det faktorer som minimalisme, asymmetri, fejl, mangler, slid, råhed og ubalance, der skaber det smukke i tilværelsen ifølge Wabi-sabi-idealet.
Et ofte anvendt eksempel på Wabi-sabi er håndlavet keramik, der bevidst er formet til at være rustikt og skævt - altså påskønner man skønheden ved det, som ellers ville være blevet kasseret og blive betragtet som forkert eller mangelfuldt, fordi man erkender, at intet i denne verden nogensinde bliver færdigt eller perfekt, hvorfor det altså ikke giver mening at stræbe efter dette. Når først man erkender dette, vil man være i stand til at værdsætte skønheden ved det uperfekte i tilværelsen og på den måde nyde og forholde sig til den på et mere afslappet plan, og formålet med Wabi-sabi er derfor at opnå erkendelse og sindsro ved at se på verden med et nuanceret blik.
Selvom Wabi-sabi har sine rødder til buddhismen, så er det nu om dage også et udtryk, der anvendes som en stilart i blandt andet design og boligindretning, hvor man lægger vægt på det skæve frem for det stringente.