Ghost Hound

Information

Billeder

Original titel: Shinreigari/GHOST HOUND

Studie: Production I.G

År: 2007-8

Genre: Gys, mysterie, myter, skole, sci-fi

Antal afsnit: 22

Baseret på: Originalt værk

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Ghost Hound foregår i en alternativ udgave af virkelighedens verden, hvor der eksisterer ånder og spøgelser, som nogle mennesker er i stand til at se. Nogen har ydermere overnaturlige evner såsom det at kunne få deres sjæl til at forlade deres krop.

Karakterdesignet er generelt gjort naturtro uden brugen af unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver. Dog er der nogle personer med unaturligt store øjne.

Handling

Det er 11 år siden, Taro blev kidnappet sammen med sin storesøster, som i den forbindelse endte med at dø. Siden har han og hans familie forsøgt at komme sig over sorgen, men Taro opdager dog, at han er i stand til at forlade sin krop, når han sover, så han på den måde kan flyve rundt i skikkelse af sin sjæl, og således påbegynder han opklaringen af sin søsters død.

Min mening

Dette er et godt eksempel på en anime-serie, hvor der tydeligvis har været samarbejde under produktionen lige fra casting og manuskript til lyd og animation. Særligt lyd er noget, som denne serie formår at udnytte til fulde, og stemmerne er også godt valgt til karaktererne. Trods disses til dels stereotype personligheder, så spiller de faktisk godt sammen, og det er på ingen måde en stereotyp anime, for selvom karakterdesignet godt nok indikerer, at der er tale om en serie henvendt unge, så er selve plottet og budskabet så kompleks, at man skal være voksen for at forstå serien.

Generelt tror jeg dog at mange aldersgrupper vil nyde den, fordi den om ikke andet skaber et unikt univers, der er ret interessant, men jeg tror, at det for mange bliver overvældende med det konstante fokus på videnskab og overtro, selvom det er dette modspil, der udgør selve historien.

Der er virkelig mange karakterer at forholde sig til, men de bliver introduceret med et tilpas mellemrum, så man kan nå at lære alle at kende og forstå deres rolle og forhold til hinanden, og takket være seriens længde er det muligt at følge deres naturlige udvikling. For mig er slutningen dog en lidt brat affære, for de sidste to afsnit kunne sagtens have været udvidet til fem, og jeg er også lidt ærgerlig over, at ikke alle spørgsmål bliver besvaret, for serien slutter godt nok med en knude på handlingen, men dermed ønsker man også at vide, hvad der så skete bagefter.

Vurdering

Favoritkarakter: Taro

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: