Housing Complex C

Information

Billeder

Original titel: C Danchi


Studie: Akatsuki

År: 2022

Genre: Mysterie, gys

Antal afsnit: 4

Baseret på: Originalt værk



.



.

.

.

Univers

Housing Complex C foregår i en alternativ udgave af virkelighedens Japan, hvor der eksisterer overnaturlige væsner i det skjulte - heriblandt en gud, der har evnen til at forvrænge virkeligheden.

Karakterdesignet er naturtro uden brugen af unaturlige hårfarver, øjenfarver eller frisurer (før til sidst). Der er dog enkelte eksempler på komiske ansigtstræk.

Handling

Da familien Koshihide flytter ind i en gammel boligblok, begynder der at ske mystiske ting, hvilket sætter gang i en nabostrid. Men det skal dog vise sig, at de mystiske hændelser er knyttet til selve boligblokken.

Min mening

Denne serie varer kun 4 afsnit, og selvom det sådan set fungerer, idet man får serveret en komplet historie, så burde der have været langt flere afsnit, så der kunne blive fortalt en dybere og langt mere kompleks fortælling. For når det kommer til stykket, er det sådan set en interessant historie, der kunne være bedre, hvis den havde mere indhold.

De tre første afsnit fungerer fint og bevarer en gennemgående mystik, så der naturligt lægges op til finaleafsnittet, hvor handlingen dog eskalerer og rundes af på bizar vis. Der er kort sagt tale om en forvirrende afslutning, der efterlader flere ubesvarede spørgsmål, end man stod med efter de tre første episoder. Selvom serien godt nok får en afslutning, så virker det nemlig, som om at der mangler et par afsnit til at binde alle løse ender sammen. Og ironisk nok er løse ender en gennemgående metafor i serien...

Animationen er i top, og jeg kan virkelig godt lide stilen, så kvaliteten fejler ikke noget, da det visuelt er en ret flot serie. Jeg kan faktisk også godt lide den langsomme fortælleteknik med inddragelsen af mystiske hændelser, så ens undren og interesse forbliver intakt. Det er bare ærgeligt, at slutningen skal ødelægge det hele ved at runde serien af på overdrevet, underlig og forvirrende vis, så hele serien dermed bliver medtaget.

Den havde trods alt potentialet til rent faktisk at levere et værdigt klimaks, og i sidste ende skyldes den skuffende afslutning nok, at det jo er en miniserie. Med flere afsnit kunne man have foretaget en bedre introduktion af universet og inddraget flere karakterer, som kunne bygge videre på handlingen, så den blev mere indholdsrig og ikke mindst forståelig. Så ville slutningen måske endda give mening.

Vurdering


Favoritkarakter:
Kan


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

7/10

Total Page Visits: 75 - Today Page Visits: 1