In/Spectre

Information

Billeder

Original titel: Kyokou Suiri


Studie: Brain's Base

År: 2020-2023

Genre: Mysterie, myter

Antal afsnit: 24

Baseret på: Bog

.


.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

In/Spectre foregår i virkelighedens verden, hvor der dog eksisterer overnaturlige væsner, der ydermere er i stand til at give mennesker specielle egenskaber såsom udødelighed.

Karakterdesignet varierer og er ikke naturtro for alles vedkommende, idet der er eksempler på unaturlige frisurer, hårfarver og øjenfarver. Der er også en del overdrevne ansigtstræk.

Handling

Som lille blev pigen Iwanaga udvalgt til at være gudinde for yokai, der eksisterer skjult i den fysiske verden. Som teenager falder hun for fyren Kuro, der viser sig at være udødelig, idet han har spist kød fra en havfrue og en kudan, hvorved han også er i stand til at ændre på fremtiden, hvilket er evner, der kan gavne Iwanaga i hendes mission efter at skabe balance imellem den fysiske og spirituelle verden.

Min mening

Udgangspunktet for denne serie er lovende, og de første par episoder virker tiltalende, da der lægges op til noget virkelig interessant og unikt. Men allerede i afsnit 4 bliver der foretaget et stemningsskifte, og herfra handler første sæson ikke om andet end at bekæmpe en moderne myte, der er blevet skabt via internettet.

Det er rent ud sagt spild af tid at bruge så mange afsnit på at bekæmpe et spøgelse - særligt fordi, at disse afsnit ikke er andet end snak, snak, snak og mere snak, hvor det handler om at opfinde historier og få folk til at tro på dem, og sådan fortsætter det i sæson 2. Det er egentlig også et interessant koncept, da der er aspekter af internettets rolle i udbredelse af fake news, men det er desværre ikke dette, som er hovedpointen. I stedet forsøger man at inddrage logik ved på ingen med at forholde sig logisk.

Manglen på fornuft grænser simpelthen til det latterlige, og man har kogt internettet ned til at bestå af letpåvirkelige fjolser, der tror på spøgelser, indtil de fodres med løgne for derefter at tro på dem. Persongalleriet er samtidig svagt, fordi man ikke kommer ind på livet af folk og lærer dem at kende. Selv Iwanaga og Kuros forhold er bizart og gådefuldt. Alt i alt er det en meget overfladisk og usammenhængende historie, selvom handlingen ironisk nok glider sammen i hvert afsnit, til trods for at der på et tidspunkt er gået 2 år...

Der er desværre ikke meget positivt at sige om denne serie. Animationen er god, når den er der, men netop fordi der er så meget dialog, så sker der visuelt bare ikke ret meget, fordi alt skal italesættes, konkluderes og skæres ud i pap, fordi man tydeligvis er klar over, at seerne mister opmærksomheden. Snak kan jo være medrivende og er eksempelvis et bærende element i en serie som Death Note, der også er tung på dialog. Denne serie forsøger endda at efterligne stemningen fra Death Note, men det passer bare ikke til genren.

Apropos genre, så hører Iwanaga heller ikke til i denne serie. Hun ligner noget fra en RPG-serie, hvor musikken ligeledes stammer fra. Der er simpelthen et clash af forskellige stilarter, som ikke harmonerer, og så har man endda et overseksualiseret spøgelse med enorme patter, hvilket påtales gentagende gange, så jeg ved slet ikke, om det er meningen, at man skal tage serien seriøst eller ej. 


Vurdering


Favoritkarakter:
Nanase
 

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

4/10
Total Page Visits: 178 - Today Page Visits: 2