Dette er en rigtig hyggeserie, som man bare kan sætte sig ned og nyde uden at skulle bekymre sig om en kompliceret handling eller overdrevet drama. Der er simpelthen tale om en troværdig fortælling om helt almindelige skoledrenge og deres helt almindelige problemer - eller mangel på samme.
Til at starte med virker serien en anelse flad og kedelig, hvilket skyldes, at der i begyndelsen kun er fire hovedpersoner, og deres personligheder er meget afslappede, men så møder både de og seerne dynamik med indskrivningen af den femte karakter, der løfter serien til nye komiske højder.
Det er sjældent, jeg finder en serie, hvor alle afsnit får mig til at grine, men i samspil med hinanden er der simpelthen tale om fem sjove drenge, hvis forskelligheder harmonerer perfekt. Det er virkelig befriende med den slags serier, hvor piger er et sekundært element, fordi det skaber en stemning, der er mere nede på jorden, da det er det, som kendetegner drenge. Der optræder dog piger i serien, og de er netop med til at inddrage lidt alvor, hvilket også er et behageligt krydderi nu og da, da det trods alt skaber karakterudvikling - en anden af seriens styrker, for man følger en kronologisk fortælling, der udspiller sig over et års tid, og man knytter sig således til karaktererne og lærer dem at kende fra forskellige vinkler.
Når jeg vurderer en anime-serie, tager jeg altid højde for, hvor vemodig jeg var ved dens afslutning, og i dette tilfælde er jeg virkelig ærgerlig over, at der ikke er tale om en længere serie, fordi det er sådan en, man får lyst til at se, hver gang man lige vil ligge og hygge med noget, der gør en varm om hjertet. Det er ikke, fordi kvaliteten eller stilen er af særlig høj kvalitet, men det hele passer bare til stemningen, som der skabes, så serien er også et eksempel på, hvordan man på meget simpel vis kan lave en sød historie, fordi det er det, man fokuserer på.
