Mitsuboshi Colors

Information

Billeder

Original titel: Mitsuboshi Karaazu


Studie: Silver Link

År: 2018

Genre: Komedie

Antal afsnit: 12

Baseret på: Manga

.

.

.

.



.

Univers

Mitsuboshi Colors foregår i virkelighedens Tokyo, hvor der ikke eksisterer overnaturlige elementer - foruden komiske indslag, som bryder med realismen.

Karakterdesignet er anatomisk korrekt, men der er enkle eksempler på unaturlige hårfarver og øjenfarver, ligesom der nu og da er komiske ansigtsudtryk.

Handling

En trio bestående af skolepiger fordriver tiden i Tokyos gader, hvor de forsøger at hjælpe lokalbefolkningen ved at løse sager, hvilket dog typisk fører til, at de er mere til gene end til gavn.

Min mening

Dette er en meget jordnær hyggeserie henvendt børn, så der er grundlæggende set ingen handling og absolut intet drama. Kvaliteten giver indtryk af, at serien er bedre, end den er, for selvom der er gjort meget ud af det visuelle, så mangler der generelt noget indhold. Alt i alt er det derfor en sød serie, der egner sig bedst som tidsfordriv.

Humoren er også meget barnlig og simpel, så der er mange andre lignende serier, som er meget sjovere, fordi man har lagt vægt på komikken. Karaktererne er desværre også set mange gange før i serier med tre skolepiger, så det virker til, at man henfalder til at benytte sig af de samme arketyper med identiske personligheder, hvoraf nogle af dem er ret irriterende. Serien byder altså ikke på noget nyt eller specielt, så det er egentlig godt, at den ikke er længere end 12 afsnit. Disse er dog opdelt i mindre historier, hvilket også viser, hvor lidt der rent faktisk sker, når man ikke engang kan udfylde 20 minutter med et sammenhængende afsnit.

Det er overordnet set en meget uforglemmelig serie, som ikke skiller sig ud inden for genren, og eftersom karakterregistret er meget begrænset, er der hverken mindeværdige personer eller scener. Det er derfor en gennemsnitlig oplevelse fra start til slut, hvor der aldrig rigtig sker noget, fordi man følger børn fra deres perspektiv, hvor der ikke skal meget til at underholde dem.

Vurdering


Favoritkarakter:
Saitou
 

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

5/10