One Week Friends

Information

Billeder

Original titel: Isshuukan Furenzu


Studie: Brain's Base

År: 2014

Genre: Skole, drama, romantik

Antal afsnit: 12

Baseret på: Manga

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

One Week Friends udspiller sig i den virkelige verden uden nogen overnaturlige elementer foruden en mental brist, der kommer til udtryk som et ugentligt hukommelsestab.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være naturtro for de fleste personers vedkommende, idet nogle har hårfarver med unaturlige toner. Der er også nu og da eksempler på overdrevne ansigtsudtryk.

Handling

Yuki Hase vil gerne være ven med pigen Kaori Fujimiya fra sin klasse, men da han forsøger at lære hende at kende, finder han ud af, at hun ikke vil have venner, fordi hun hver mandag mister alle de gode minder, hun gennem den sidste uge har haft. Det holder dog ikke Yuki tilbage, for han er klar på at blive ven med Kaori, lige så mange gange som det skal være.

Min mening

Dette en sød serie med en jordnær handling uden særlig meget drama - det jeg plejer at kalde for en hygge-anime. Nogle gange kan afsnittene dog være lidt for idylliske og underspillede, så det føles, som om at fortællingen er gået i stå - hvilket dog også skyldes, at flere personer virker påvirkede af et eller andet, så de er afslappet ud over det sædvanlige.

Langsomt udvikler karaktererne sig dog, og det er deres forhold til hinanden, der både skaber handlingen og holder den i gang, for ellers er der ikke særlig meget indhold i serien, idet mange afsnit som sådan er en alternativ gentagelse af sig selv, og når personregistreret kun består af under 10 karakterer, så er det ret nemt at holde fokus fra start til slut, så det gode er trods alt, at One Week Friends ikke overfodrer seerne med indtryk og plotfyld, så det går over gevind...

Desværre blev serien lavet, før mangaen var færdigudgivet, så den slutter åbent uden nogen egentlig ende på hverken personernes udvikling eller Kaoris problem med hukommelsestab. Og det er temmelig irriterende, hvis man vælger at følge med i serien for at se, hvordan det hele ender. I stedet må man læse mangaen for at få en afslutning eller være kreativ og udtænke sin egen.

Kvaliteten er desuden en anelse middelmådig, når man tænker på, at det er en serie fra 2014. Man har holdt sig til stilen fra mangaen, men det ser dermed også ud, som om at man ikke har haft et højt budget at gøre godt med, for hvis man skal være kynisk ærlig, så ligner karakterdesignet noget ufærdigt skitseværk.

Vurdering


Favoritkarakter:
Kiryu
 

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 785 - Today Page Visits: 1