Denne serie er et pragteksempel på, at der vitterligt findes anime om alt, for den handler nemlig om udbredelsen af heliocentrismen fortalt på alternativ, men ikke desto mindre troværdig vis. For selvom man godt nok ikke har været tro mod historien, så har man ikke desto mindre forholdt sig til fortidens tanker, der var medvirkende til, at menneskets verdenssyn og virkelighedsopfattelse ændrede sig.
Jeg er ikke blot overrasket over, at denne serie er baseret på en manga, som er skrevet af en japaner - jeg er også imponeret over, at forfatteren bag denne var en ung mand midt i 20'erne, da han udgav den, for han har virkelig sat sig ind i historien og foretaget gennemgående research med et utal af interessante perspektiver. Der er simpelthen så mange filosofier og teorier, der afspejler menneskets eksistentielle komplekser, og at tage udgangspunkt i heliocentrismen til at skildre disse er bare genialt, fordi dette om noget viser, hvordan man kan leve i løgn, indtil nogen finder frem til sandheden og udbreder denne (på samme måde som en løgn).
Det specielle ved denne serie er trods alt, at der ikke er faste hovedpersoner, men derimod en stafet af karakterer, der sørger for at videreformidle deres viden, så denne kan sikres gennem historien og dermed være med til at forme denne. Man ved derfor heller aldrig, hvem der spiller en større rolle i handlingen, og hvem der blot er biroller i denne, for alle har det med at dø på temmelig brat vis, idet serien udspiller sig over flere årtier. Dette er naturligvis for at illustrere, hvordan fortiden former nutiden, som skaber fremtiden, hvilket gøres via den måde, mennesker interagerer ved blandt andet at udbrede ny viden via læring, så denne går i arv og omformer verden via folks opfattelse af den.
Det er overordnet set en befriende serie tiltænkt et modent publikum, hvor man tilmed har holdt sig til konceptet uden at der har været behov for at inddrage unødvendige aspekter såsom romantik eller overdrevet teknologi. Desværre går det hele heller ikke op i en større helhed, for der er så meget dialog, at dette har hæmmet animationen betydeligt, og man har ofte valgt nogle meget dovne løsninger såsom stillshots eller fokus på nakken, når folk snakker. På det punkt savner jeg virkelig, at man inddrager flere visuelle virkemidler a la Death Note, der også er rig på snak, men opvejer dette med diverse effekter, så man som seer hele tiden holdes fanget og undgår at miste fokus. Overdådige stjernehimler er simpelthen ikke nok.
