Otherside Picnic

Information

Billeder

Original titel: Ura Sekai Pikunikku


Studie: Liden Films & Felix Film

År: 2021

Genre: Romantik, action, mysterie

Antal afsnit: 12

Baseret på: Manga

.

.

.

.


.

.

.

.

Univers

Otherside Picnic foregår dels i virkelighedens verden og dels i en hinsides verden, hvor japanske internetmyter eksisterer. Disse er imidlertid i stand til at bevæge sig hen til den virkelige verden, på samme måder som mennesker kan begive sig imellem de to.

Karakterdesignet varierer, idet der er enkelte eksempler på unaturlige frisurer og hårfarver. Nu og da er der også nogle overdrevne ansigtsudtryk.

Handling

Imens Sorao befinder sig i en mystisk verden kendt som Otherside, hvor internetmyter holder til, møder hun Tokio, der er på udkig efter sin veninde, som tilsyneladende er forsvundet under en udflugt i Otherside.

Min mening

Det er sjældent, at jeg betegner en serie som dårlig, men denne er bestemt i denne kategori, for den er godt nok noget genremæssigt rod, der både virker formålsløs og meningsløs. Det er åbenlyst, at det er en kvinde, der står bag mangaen, for trods forsøget på at indskrive action, så drukner handlingen i utåleligt tøsefnidder, og de seksuelle undertoner har man heller ikke engang turde at bekende sig til.

Selvom der er udadtil er tale om en overlevelsesserie, så er dette nemlig en såkaldt yuri-serie, der beskæftiger sig med kærlighed mellem kvinder. Det romantiske aspekt er dog så afdæmpet, at man knap nok kan fornemme dem, og derfor er det et komplet unødvendigt element i serien, der blot fungerer som gennemgående støj, der får den egentlige handling til at gå tabt.

Plottet i sig selv er dog noget af det svageste, jeg nogensinde har set, så jeg undrer mig over, at man har brugt tid og penge på at investere i denne serie, idet den ikke har snerten af fokus. Bare den måde man kastes ind i serien er forvirrende, for man finder aldrig ud af, hvordan karaktererne er endt i Otherside til at begynde med, eller hvad det i det hele taget er for et sted. Eftersom verdenen består af internetmyter, skulle man tro, at det var en manifestation af internettet, men det virker ikke, som om nogen under produktionen har spurgt sig selv, hvad det overhovedet er for et univers, de skildrer.

Animationen er acceptabel, men ikke imponerende, og der er desværre gjort brug af elendig 3D, ligesom det er en af de anime-serier med komisk engelsk dialog. Karakterregistret er alt for begrænset, og man lærer ikke meget om de personer, der optræder, mens de sidder fast i stereotype skabeloner af personligheder, man har set så mange gange før. Man kan alene ud fra deres udseende se, hvilke typer Sorao og Tokio er. Det mest bizarre er dog, at unge kvinder er i stand til at håndtere skydevåben så professionelt, og at deres tur til Otherside virker som endnu en dag på kontoret, selvom der gradvist bygges videre på verden med det ene overdrevne element efter det andet. 


Alt i alt er der så mange problemer med denne serie, at den er svær at nyde, for det hele kunne være løst ved, at man havde haft et udgangspunkt og derfra et fokus i historien. I stedet stikker denne i vidt forskellige retninger med en gennemgående barnlig tone, til trods for at serien tydeligvis er henvendt et ældre publikum, som man dog ikke værdsætter.

Vurdering


Favoritkarakter:
Ninjakattene
 

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

3/10
Total Page Visits: 173 - Today Page Visits: 1