Robotics;Notes

Information

Billeder

Original titel: ROBOTICS;NOTES


Studie: Production I.G

År: 2012-13

Genre: Mysterie, skole, sci-fi

Antal afsnit: 22

Baseret på: Videospil


.

.

.


.

.

.

Univers

Robotics;Notes foregår på øen Tanegashima i en alternativ udgave af virkelighedens Japan, hvor der eksisterer en avanceret form for teknologi, hvilket inkluderer robotter og kunstig intelligens.

Karakterdesignet er anatomisk korrekt, men der er nu og da gjort brug af unaturlige øjenfarver, hårfarver og frisurer, ligesom der er komiske indslag i form af overdrevne ansigtsudtryk.

Handling

Akiho og Kaito er de eneste medlemmer i robot-klubben på deres skole, hvor de forsøger at bygge en kæmperobot baseret på en populær anime-serie. Dette er dog et projekt, som Akihos søster startede, men Akiho har intet hørt fra hende, siden hun flyttede til Tokyo.

Min mening

Denne serie er en del af samme univers som Chaos;Head og Steins;Gate, men for en gangs skyld er er ikke tale om en åbenlys harem-anime, selvom der er små antydninger. Der er derimod lagt vægt på historien, som er ret interessant, og som udspiller sig i et behageligt tempo, så man kan blive sat ind i handlingen og lære karaktererne at kende.

Præcis som med Chaos;Head og Steins;Gate ligger der nemlig en mere kompleks og dramatisk fortælling skjult under den egentlige historie, og det er sådan set denne, der virker mest spændende, fordi der sideløbende med robotbyggeriet eksisterer et mysterie, som gradvist bliver opklaret. Konceptet med robotter sådan set også interessant, og generelt har denne serie været forud for sin tid, idet den beskæftiger sig med mange temaer, som nu er mere relevante end nogensinde - eksempelvis AI og fake news.

Historien eskalerer på lidt overdrevet vis til sidst, og serien rundes lidt for hurtigt af, men det er overordnet set en fornøjelse at følge en så kreativ og gennemtænkt historie - specielt når der samtidig er lagt vægt på kvaliteten. Særligt baggrundene er betagende, og brugen af 3D-effekter er velintegreret i den gode animation.

Karaktererne er desværre noget stereotype, men de fungerer sådan set i samspil med hinanden. Folk er lige så interessante, som de er irriterende, så der er en okay dynamik mellem komik og alvor, præcis som man kender det fra andre serier i universet, hvor man gør brug af dystre elementer og plot twists til at holde seernes interesse.

Vurdering


Favoritkarakter:
Kaito
 

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 36 - Today Page Visits: 1