Samurai Deeper Kyo

Information

Billeder

Original titel: Samurai Diipaa Kyoo


Studie: Studio Deen

År: 2002

Genre: Samurai, action, fantasy, sci-fi

Antal afsnit: 26

Baseret på: Manga

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Samurai Deeper Kyo foregår i en alternativ udgave af 1600-tallets Japan og tager udgangspunkt i ægte hændelser med virkelige personer indskrevet, men med en fiktiv fortælling tilknyttet. Herudover er der både overnaturlige egenskaber, teknologi og mutanter.

Karakterdesignet varierer og er for nogle personers vedkommende mere naturtro end andres, idet der er eksempler på unaturlige hårfarver og øjenfarver. Der er samtidig mange overdrevne ansigtsudtryk og komiske indslag.

Handling

I 1600 blev Slaget ved Sekigahara afgjort, da en meteor styrtede ned fra himlen, netop som samuraierne Dæmonøje Kyo og Mibu Kyoshiro skulle til at stå over for hinanden. Dæmonøje Kyos krop bliver herefter skilt ad vejen af Mibu Kyoshiro, der vælger at opbevare hans sind som en del af sit eget, men en dag bryder Dæmonøje Kyo dog fri, og han overtager således Mibu Kyoshiros krop.

Min mening

Dette er en af den slags anime-serier, der tager udgangspunkt i samurai-tiden, men indskriver et væld af fantasy-elementer, så al realisme sådan set går tabt. Det har jeg heller intet problem med, for det unikke ved anime er netop, at alt er tilladt. I denne serie går det bare nogle gange lidt over gevind med et ret så alsidigt karakterdesign, overdrevne evner, magiske elementer, monstre og sågar en lille smuttur til fremtiden.

Det positive er, at serien er så lang, at der gradvist bygges videre på handlingen, i stedet for at det hele pludselig eskalerer, som man ser det i kortere serier, men der bliver alligevel taget nogle drastiske spring, for handlingen foregår vist kun over en meget kort periode. Til sidst sker der så et hop på 11 år, hvor INGEN har forandret sig, hvilket også er typisk anime, hvor man har svært ved at skildre aldring.

Selvom mutanter og overdrevne egenskaber udgør de mest fiktive elementer, så er det for mig netop karakterdesignet, der er det mest forstyrrende, for serien skal forestille at foregå i det feudale Japan og dog er der nærmest ingen, der ligner japanere, og da der uden videre optræder en stereotyp anime-pige i sygeplejeskeuniform med helium-stemme, enorme bryster og lyserødt hår, så kommer det hele lidt på afveje.

Det er ret normalt, at japanere ikke ligner japanere i anime, så jeg kan sådan set godt acceptere karakterdesignet, men variationen af dette er lidt for forstyrrende, selvom jeg værdsætter detaljerne. Det er også helt utroligt, hvor meget denne serie minder om Naruto, for både mangaen og anime-serien blev udgivet samtidig, så de kan umuligt have påvirket hinanden.

Jeg synes dog, at animationen er det mest skuffende, for når man tænker samurai-serie, så forestiller man sig dynamiske dueller og flotte kampscener, men animationen er generelt kendetegnet ved at være meget stillestående og til tider ikke-eksisterende med såkaldte stillshots så serien mest minder om en billedbog med lyd - og baggrundene er desuden virkelig ringe. Man forsøger at råde bod på det med stemmer og musik, men i dette univers og med denne fortælling skal der altså være mere bevægelse. Der er simpelthen for meget dialog i forhold til action, og det er en skam.

Vurdering


Favoritkarakter: 
Benitora
 

Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 421 - Today Page Visits: 1