School Days

Information

Billeder

Original titel: Sukuuru Deizu


Studie: TNK

År: 2007

Genre: Drama, romantik, skole

Antal afsnit: 12 + 2 OVA

Baseret på: Visual Novel 

.

.

.

.


.

.

.

Univers

School Days foregår i den virkelige verden, hvor der ikke optræder hverken overnaturlige elementer eller egenskaber.

Karaktererdesignet er ikke fuldkommen naturtro, idet personerne har forholdsvis store øjne, ligesom nogle har unaturlige hårfarver og frisurer. Herudover er der også eksempler på overdrevne ansigtstræk og komiske indslag.

Handling

Drengen Makoto Ito forelsker sig i en pige ved navn Kotohana Katsura fra sin skole. Han får hjælp af sin veninde Sekai til at score Kotohana, men Sekai begynder selv at få følelser for Makoto, og dermed udvikler der sig et trekantsdrama, der kommer til at ændre på de tre unge menneskers liv, idet ingen af dem er i stand til at kontrollere deres følelser for hinanden.

Min mening

Jeg begyndte kun at se denne serie, fordi jeg vidste, hvordan den ville ende. Havde jeg ikke vidst det, så var jeg aldrig begyndt på den, da jeg havde set klip fra den og syntes, at den virkede for ... pussenuttet. Men der er i den grad tale om en serie, der er blevet markedsført forkert, for dette er da noget af det værste mindfuck, jeg nogensinde har oplevet.

Karaktererne virker så uskyldige og kære i deres design og væremåde, men alligevel er de noget så modbydelige mod hinanden. Og det værste er, at det virker autentisk. School Days viser på mørkeste vis, hvad der kan ske blandt teenagere, når hormonerne begynder at udvikle sig, og de seksuelle drifter kommer i spil. Der er tale om ondsindet manipulation, bedrageri og egoisme på så mange planer, at man til sidst slet ikke har lyst til at se mere, og hvis man holder ud frem til sidste afsnit, så ender man med at tabe kæben over den makabre kulmination på noget, der startede så harmløst.

Serien er tydeligvis henvendt fyre med en harem-fetich, og der er nok mere tale om en våd fantasi end en realistisk fortælling, men ikke desto mindre viser denne serie, hvor farlig kærlighed og jalousi kan være - særligt blandt unge, der oplever dette for første gang. Alt i alt er det mere en psykologisk thriller end et skoledrama, for hvis man forholder sig til følelserne, der udgør handlingen, så er det en temmelig dyster historie.

Dermed er School Days også i stil med mange andre produktioner fra samme periode, hvor det af en eller anden grund handlede om at skabe tragiske fortællinger inden for anime. Men det har altid fået mig til at spørge, hvad pointen med dette er, når man tydeligvis henvender sig til et publikum, der ikke tager historien alvorlig med et så overfladisk og klichéfyldt plot. Mange af denne type serier vil på den ene side være seriøse, samtidig med at de er totalt useriøse, og så mister jeg som seer både fokus og interesse.

Vurdering


Favoritkarakter:
Kotohana


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

6/10