Sing “Yesterday” for Me

Information

Billeder

Original titel: Iesutadei o Utatte

Studie: Doga Kobo

År: 2020

Genre: Drama, romantik

Antal afsnit: 12 + 6 ekstrascener

Baseret på: Manga

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Sing "Yesterday" for Me foregår i virkelighedens Japan, hvor der ikke er nogen overnaturlige elementer eller egenskaber.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være naturtro uden unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver, men nu og da er der dog overdrevne ansigtstræk.

Handling

Rikuo begynder at se en veninde fra skolen ved navn Shinako, som han engang har været forelsket i, samtidig med at en yngre pige kaldet Haru forelsker sig i ham. Rikuo er dog alt for optaget af Shinako, der imidlertid stadig er forelsket i en afdød klassekammerat, hvis lillebror er forelsket i hende.

Min mening

Mangaen, som denne serie er baseret på, blev udgivet over en periode på 18 år, og det må simpelthen have været ulideligt at følge med i så lang tid, for som beskrivelsen giver indtryk af, så er konceptet et firkantsdrama med følelser på tværs af mennesker. Fra start ved man altså allerede, at mindst to personer i løbet af serien vil blive såret, så som seer kan man kun vente på, hvad der kommer til at ske til sidst, samtidig med at man knytter sig til personerne og begynder at heppe på sit yndlingspar.

Af den grund er der også mange, der til sidst vil blive vrede over slutningen, fordi alle naturligvis ikke kan få hinanden. Og sådan er virkeligheden trods alt, hvilket også er denne series styrke, idet den tager udgangspunkt i ægte følelser uden at overdramatisere dem. Når det kommer til kærlighed, så bliver dette fænomen ofte simplificeret i film og serier, men denne gør faktisk et ret godt job med at vise, hvor komplicerede følelser er, for vi har jo alle stået i lignende situationer som karakterne og ved, at når man forelsker sig, så gør og tænker man dumme ting.

Serien handler bare ikke rigtig om andet end det at knytte følelser, og det er sådan set også fint, for det gør, at man i løbet af kun 12 afsnit får fortalt en sammenhængende historie, hvor folk rent faktisk udvikler sig, selvom tempoet er meget langsomt. Det i sig selv er fascinerende, da der findes serier, som er dobbelt så lange, hvor der nærmest intet sker i handlingen - alligevel er der nok mange, der vil synes at serien er kedelig, fordi den beskæftiger sig med noget så almindeligt som følelser, og man skal nok også være japaner for i sandhed at forstå den type følelser, som er i spil.

Selve stilen er interessant, da den er lidt retro, men jeg synes dog, det skaber en uheldig kontrast med de realistiske baggrunde. På den anden side er denne kontrast også med til at skabe en visuel balance, så blikket ikke bliver overstimuleret.

Vurdering

Favoritkarakter: Rikuo

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: