Strawberry Marshmallow

Information

Billeder

Original titel: Ichigo Mashimaro


Studie: Daume

År: 2005 - 2009

Genre: Skole, komedie

Antal afsnit: 12 + 5 OVA

Baseret på: Manga

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Strawberry Marshmallow foregår i virkelighedens Japan, hvor der ikke eksisterer overnaturlige elementer ud over komiske indslag, som dog ikke virker for overdrevne.

Karakterdesignet er anatomisk set ikke naturtro, idet børn er meget mindre, end de er i virkeligheden, ligesom de har store hoveder og øjne. Der er dog ikke gjort brug af unaturlige hår- eller øjenfarver, foruden Matsuri, der har lidt gråligt hår. Nu og da er der også eksempler skøre ansigtsudtryk.

Handling

Nobue forsøger at leve en almindelig tilværelse som universitetsstuderende, men hun bruger i stedet tid sammen med sin lillesøster og hendes tre veninder, som både tilhører Nobue glæde og stress i hendes hverdag.

Min mening

Denne serie er mere sød, end den er god, for der sker ikke rigtig noget, og selvom handlingen udspiller sig over et år, så er der ingen af karaktererne, der udvikler sig. Det er kort sagt bare en hyggeserie, der er lavet, så man kan fordrive tiden og få sig et godt grin, idet der er mange sjove øjeblikke. Desværre er humoren ikke konsekvent, så pigerne er mere irriterende, end de er underholdende, og særligt Miu bliver ulidelig efter ganske få afsnit.


Det er faktisk interessant og også en anelse alarmerende med en kvindelig karakter med et lolitakompleks. Og serien henvender sig nok også til folk med lolitakomplekser, for selvom pigerne er i 12-årsalderen, så ligner og opfører de sig som børnehavebørn, så det slet ikke giver mening, at de skal være så gamle. Det giver heller ikke mening, at man stort set ikke ser nogen forældre, så karakterregistret stort set kun er begrænset til Nobue og de fire piger.


Plotmæssigt kunne man nok heller ikke have gjort mere, end man gør, for det er den sorte humor og karakterernes personligheder, som bærer handlingen, men netop fordi at de er så irriterende og umodne, så går der lidt for meget legeplads i historien. Åh og så også lige rygning, hvilket lader til at være det eneste, som Nobuo har i livet, og også noget af det eneste, som afslører, at det ikke er en børneserie.

Vurdering


Favoritkarakter:
Sasazuka


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

6/10