The Mysterious Cities of Gold

Information

Billeder

Original titel: Taiyou no Ko Esuteban


Studie: Studio Pierrot

År: 1982 - 1983

Genre: Eventyr, sci-fi, action

Antal afsnit: 39

Baseret på: Legenden om de syv byer af guld

.

.

.

.

.

.

.

Univers

The Mysterious Cities of Gold foregår i virkelighedens verden i 1532, men der er dog urealistiske elementer i form at uvirkelige væsner samt fremtidsagtig teknologi, der dog er en slags primitiv udgave af moderne teknologi.

Karakterdesignet varierer og er for nogle karakterer mere naturtro end for andre. Der er dog hverken gjort brug af unaturlige frisurer, øjenfarver eller hårfarver, men det hvide i øjnene er blevet udeladt. Der er desuden eksempler på overdrevne ansigtstræk.

Handling

Under koloniseringen af Amerika bliver den 12-årige Esteban bragt fra Barcelona til Sydamerika, hvor han slår sig sammen med indianerpigen Zia og øboeren Tao i søgningen efter de mytiske byer af gold. På deres færd gennem kontinentet støder de på en masse oplevelser, der giver dem et bedre kendskab til verden og dem selv.

Min mening

Teoretisk set var dette den første anime, jeg nogensinde så, men der er dog tale om en fransk/japansk fællesproduktion, og derfor havde serien held med at finde vej til Europa. Den blev dog ikke vist på dansk TV, men på svensk, og selvom jeg ikke forstod noget, dengang jeg så et afsnit som helt lille, så blev jeg alligevel så fanget, at jeg kunne huske den, da jeg tilfældigvis faldt over den som voksen.

Jeg tog mig sammen til at se alle 39 afsnit og var solgt. Både på grund af nostalgien, men også på grund af seriens indhold, for når man tænker på, at den blev produceret i begyndelsen af 1980'erne, så er der tydeligvis blevet investeret i at skabe en sammenhængende, gennemtænkt og eventyrlig fortælling. Den slags var en sjældenhed i "de gamle dage", hvor tegnefilm mest bare skulle underholde, men her har man en begyndelse og en afslutning med et utal af fænomenale indslag undervejs.

Det er egentlig utroligt, så meget historie, eventyr og action, der er i denne serie, og hvis man er historienørd, vil man elske den, for der er taget udgangspunkt i en virkelig periode med virkelige steder, som blot er blevet krydret med lidt fantasy for at gøre det mere eventyragtigt, og selvom det til sidst eskalerer til decideret sci-fi, så holder universet hele vejen igennem. Mest af alt fordi der føres paralleller til nutidens teknologi såsom solenergi og atomkraft, så det er jo også en relevant serie, selvom den er flere årtier gammel.

Dog er der tale om en serie tiltænkt børn, så dramaet bliver aldrig for meget, og animationen er ikke altid lige i top ... men igen, når man husker på, hvornår serien er fra, så er det sgu et ret godt arbejde, der er blevet lagt i den. Det er tydeligvis brugt tid og energi på research, så man har kunnet gengive Sydamerika på så autentisk vis som muligt, og man har i de fleste tilfælde været tro mod den historiske virkelighed og dens myter.

En ren fransk produceret efterfølger af serien blev lavet hele 30 år senere i 2012, men denne gang med brug af 3D, hvilket for mit vedkommende fjerner seriens magi. Den oprindelige series største minus er stemmerne, hvilket er et gennemgående problem med gamle tegnefilm, fordi man netop havde for vane at henvende sig til et yngre publikum.

Vurdering


Favoritkarakter:
Tao


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10