Tokyo Ghoul er notorisk for at være et stort vrag. Det tog mig derfor også ekstremt lang tid at færdiggøre serien, fordi jeg simpelthen ikke kunne tage mig sammen til at komme igennem den. For sjældent har jeg set en serie, der er så usammenhængende, ulogisk og kontrastfyldt. Det ene øjeblik befinder man sig i en café med en overidyliseret stemning, og det næste bliver dusinvis af mennesker dræbt i spontane blodsudgydelser. Det ene øjeblik er folk dødsfjender, og det næste er de bedste venner.
Det er kort sagt svært at tage handlingen seriøst, fordi den stikker i vidt forskellige retninger og på intet tidspunkt formår at bevare fokus. Der bliver hele tiden tilføjet mere til historien, så den kan blive gjort mere og mere ekstrem og køre fuldkommen af sporet, som om man fylder en blender med tilfældige ingredienser i forsøget på at lave den perfekte ret. Der bliver nemlig også hele tiden introduceret nye karakterer med personligheder, der er lige så bizarre som deres design, så det er generelt svært at bilde seerne ind, at denne serie skulle foregå i virkeligheden.
Det mystiske er netop, at man har fået opbygget et stabilt samfund med menneskeædende monstre i tusindvis rendende rundt i gaderne, så de naturligvis anses for at være en fjende. Det underligste er dog, at det er meningen, at man skal få medlidenhed og symapati for disse monstre via den menneskelighed, de er skildret med. Det er dog svært, for man kan ikke komme udenom, at ghouls er og opfører sig som monstre. Menneskeædende af slagsen, selvom man meget hurtigt holder op med at fokusere på dette aspekt og henfalder til deres tilsyneladende magiske evner, der går imod al biologisk fornuft. Og alle de ting, som de er i stand til, bliver kun mere vildt og tåbeligt.
Denne serie er så spækket med såkaldt anime-logik og dermed også ubesvarede spørgsmål. Man får eksempelvis slet ikke at vide hvad ghouls er, hvor de kommer fra, hvor mange der findes, hvor de findes, og hvordan de overhovedet har fået spredt sig. Man skal bare acceptere deres eksistens og se serien, uden at stille spørgsmål, for ellers bliver man meget hurtigt træt af, at ingen af dem bliver besvaret.
Sæson 1 er absolut den bedste del af serien og var også medvirkende til, at den blev en succes. Men denne succes kunne man desværre ikke leve op til, for mens man går amok i sæson 2, så er den sidste halvdel af serien et stort rod, som man slet ikke forsøger at få styr på. Man fortsætter i stedet med at fylde på med unødvendige elementer, uden at man får en værdig afslutning på de talrige fortællinger, der hele tiden opstår, når historien tager den ene skøre drejning efter den anden.
Det hele skyldes den måde, man har valgt at producere serien på, for imens man i sæson 1 er tro mod mangaen, så vælger man i sæson 2 at vige bort fra denne, mens sæson 3 fortsætter efter sæson 2 med udgangspunkt i manga-efterfølgeren Tokyo Ghoul: re. Det hele bliver derfor meget forvirrende, fordi der er store spring i tiden, og hændelser der aldrig bliver forklaret, mens karakterernes personligheder ændrer sig lige så brat som handlingen, hvor der er gjort mere ud af at vise blodige kampe frem for at dykke ned i konceptet og udforske dette fra et dybere perspektiv, så serien rent faktisk får en mening og et budskab. I sidste ende bliver det bare overfladisk underholdning i fremskyndet tempo, til trods for at der i mange afsnit sker ufatteligt lidt.
