Junji Ito er kendt for sine groteske værker, der oftest er visuelt forstyrrende, og blandt disse er Uzumaki nok det mest kendte - sandsynligvis fordi det også er den mest bizarre historie. For det er virkelig en besynderlig verden, man bliver introduceret for, og det værste ved det hele er, at der ikke er nogen mening med galskaben, så man ligesom karaktererne blot må acceptere det skøre univers, der kun bliver mere og mere bizart, efterhånden som handlingen skrider frem.
Det gode er, at serien kun varer fire afsnit, så den er til at komme igennem. Det dårlige er, at der netop ikke er noget, der giver mening, så der nærmest er som at vente på en rus, der aftager, så man kan vende tilbage til virkeligheden og spørge sig selv, hvad pokker det er, man lige har set. For Uzumaki har stort set kun til formål at chokere ved at sætte folks forstand på prøve - seernes såvel som de medvirkendes. Man forstår således godt, hvorfor de fleste karakterer mister forstanden, mens man omvendt undrer sig over, at nogen formår at bevare den.
Et træk ved Junji Itos historier er nemlig, at folk på besynderlig vis prøver at hænge fast i deres realitetssans, mens al logik forfalder omkring dem. Og denne hverdagsagtige adfærd i en verden præget af uforståeligt kaos er noget af det, der gør det svært at overføre Itos værker til andre medier, fordi det er de visuelle virkemidler, der bærer fortællingerne. Og disse passer bare bedst som stillestående billeder.
Uzumaki blev eksempelvis forsøgt filmatiseret i 2000 på knap så succesfuld vis, for jeg tror slet ikke det er muligt at genfortælle historien med levende billeder. Man gør et godt forsøg med denne miniserie med brug af den unikke stil, der virkelig ligner en manga i bevægelse, og hvis man endelig skal benytte sig af 3D i anime, så er det på denne måde, det skal gøres.
Desværre skaber det også begrænsninger i karakterernes udtryk og bevægelser, men i sidste ende bunder det i Itos realistiske stil, der også sætter grænser for animationen - netop fordi hans værker fungerer bedst som illustrationer. For det er trods alt også disse, der bærer hans fuldkommen aburde historier, som de færreste vil synes om.