Your Lie in April

Information

Billeder

Original titel: Shigatsu wa kimi no uso


Studie: A-1 Pictures

År: 2014-15

Genre: Skole, drama, romantik, komedie

Antal afsnit: 22 + 1 OVA

Baseret på: Manga

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Your Lie in April

.

Univers

Your Lie in April foregår i virkelighedens Japan, hvor der ikke er nogen overnaturlige elementer eller overmenneskelige egenskaber. Der er dog eksempler på komiske indslag og fantasiindslag.

Karakterdesignet er anatomisk set korrekt uden brug af unaturlige frisurer, øjenfarver eller hårfarver, men der er nogle gange overdrevne ansigtsudtryk og bevægelser.

Handling

Kosei er et vidunderbarn, der besidder et enormt talent inden for klaverspil. Da han som barn mister evnen til at høre toner, holder han dog op med at spille, indtil en dag hvor han møder violinisten Kaori, der giver ham lysten tilbage. Men desværre gemmer hun på en dyb hemmelighed.

Min mening

Normalt har jeg ikke noget imod komedie i anime, men i lige netop denne serie er humoren med til at trække ned, fordi der er tale om en sørgelig og kunstnerisk fortælling, der sagtens kunne undværre de komiske indslag. Når man tænker på, at hovedpersonen har været udsat for børnemishandling, grænser det også lidt til det usmagelige at lave sjov med vold.

Generelt er det et problem med anime, for på den ene side tager man udgangspunkt i et traume, mens man på den anden side anvender det som humor. Når karaktererne ligefrem begynder at bløde af at blive slået, forsvinder det sjove jo fuldkommen sammen med troværdigheden, hvilket har indflydelse på den måde, man forholder sig til serien generelt. Og det er trist, for det er en god serie med gode budskaber.

Animationen er ligesom alvoren meget svingende - nogle gange er den fænomenal, mens den andre gange er børneagtig. Overordnet set er det en rutsjebanetur både visuelt og handlingsmæssigt, men det er samtidig en serie, der bliver bedre med tiden. Jeg tror, at man skal være musikalsk anlagt for at kunne forstå og værdsætte den fuldt ud, men selvom jeg ikke kender til musik, så fangede den mig alligevel, og det viser bare, at serien trods alt har noget at sige.

Det er også på det emotionelle område, den brillerer, og følelsesmæssigt er det nok en af de mere brutale anime-serier, og derfor er det en skam, at de komiske indslag fylder så meget, for at blive rørt er nu engang også noget, man nu og da nyder, så jeg havde helst set, at man havde fokuseret på at gøre det til en tragisk fortælling med musikken i fokus, for musikken er ligesom animationen et medrivende virkemiddel.

Det interessante ved denne serie er desuden også, at man følger koncerter fra forskellige perspektiver og ser, hvordan folk påvirker hinanden inden for musikbranchen.

Vurdering


Favoritkarakter:
Kosei


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 285 - Today Page Visits: 1