Fureru

Information

Billeder

Original titel: Fureru.


Studie: CloverWorks

Instruktør: Tatsuyuki Nagai

År: 2024

Genre: Drama, fantasy


Spilletid: 107 minutter

Baseret på: Originalt værk



.


.

.

.

.

.

Univers

Fureru foregår i virkelighedens Japan, hvor der dog eksisterer overnaturlige elementer i form af et magisk væsen, der giver folk evnen til at læse hinandens tanker.


Karakterdesignet er gjort realistisk uden brug af hverken unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver.

Handling

Da drengen Aki finder frem til et væsen kaldet Fureru, bliver han mentalt knyttet til to andre drenge, og de tre bliver dermed bedste venner, fordi de hele tiden kan læse hinandens tanker og dermed udveksle følelser.

Min mening

Det tog kun ganske få minutter, før jeg regnede ud, at denne film er skrevet af Mari Okada og instrueret af Tatsuyuki Nagai, for den minder utroligt meget om både The Anthem of the Heart, Her Blue Sky og Anohana: The Flower We Saw That Day, som de to også har stået bag. Derfor er det lidt synd, at de ikke rigtig kan bryde fri fra den samme fortælling, der i bund og grund handler om ligegyldige konflikter baseret på unge mennesker, der ikke har evnen til at kommunikere.

Nu er det efterhånden ved at være et udtjent plot, der sender det samme budskab på forskellige måder men med det samme koncept, så man skulle have tro, at folk havde fået det ind med ske. Det er egentlig en sød og sådan set også relevant morale, at folk skal kunne tale om deres følelser og udvise forståelse over for andre, men det er simpelthen for trættende at se anime-karakterer, der ikke kan finde ud af at udtrykke sig? Hvordan har de nogensinde kunne bestå en uddannelse?

Det eneste mindeværdige ved denne film er faktisk Fureru, der er en nuttet skabning med et unikt design. Dens symbolik er også med til at give historien en psykologisk dybde, men det hele drukner desværre i unødvendigt teenageagtigt drama, som naturligvis starter da to kvinder indskrives - blot for at skabe drama. Og de er virkelig også nogle besynderlige karakterer, hvilket alle Mari Okadas figurer grundlæggende set er, fordi de blot er legemliggjorte personligheder.

Det er en skam, at en så flot film ikke er skrevet bedre, for animation og stil er på et højt niveau, selvom man henfalder til at kopiere Makoto Shinkais teknikker, hvilket også indbefatter nogle mystiske og spontane klip. Overordnet set er historien dog fortalt på underlig vis, som om filmen er blevet udgivet, før den var redigeret færdig.

Vurdering


Favoritkarakter:
Fureru


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

6/10