Ildfluernes grav

Information

Billeder

Original titel: Hotaru no Haka

Studie: Studio Ghibli

Instruktør: Isao Takahata

År: 1988

Genre: Historisk drama, krig

Spilletid: 89 minutter

Baseret på: Novelle

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

Ildfluernes grav foregår i virkelighedens Kobe under afslutningen på Anden Verdenskrig. Der er ingen urealistiske aspekter i handlingen foruden tilstedeværet af spøgelser.

Karakterdesignet er gjort realistisk uden brug af hverken unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver. Dog er der enkelte eksempeler på overdrevne ansigtstræk.

Handling

Drengen Seita og hans lillesøster Setsuko bliver forældreløse, da Anden Verdenskrig slutter, og de to børn bliver derfor nødsaget til at klare sig selv. Men Japan ligger i ruiner, og samfundet har ikke mulighed for at hjælpe børnene, der dermed bliver inddirekte ofre i krigen.

Min mening

Denne film har i sandhed været med til at få folks øjne op for, at tegnefilm ikke kun er for børn. Det er nok en af de mest tragiske fortællinger, der nogensinde er blevet skildret på det store lærred, og det værste ved det er, at der er tale om et såkaldt hverdagsdrama - det foregår bare i en tid, som mange nu om dage har svært ved at forholde sig til, og derfor er filmen så vigtig, og det bliver den ved med at være, for den om nogen viser den barske skyggeside ved krig, som alle burde forholde sig til, så mennesker snart kunne lære at lade være med at føre krig.

For er der noget mere trist end at tage udgangspunkt i børn og udstille dem som ofre for voksnes umodne konflikter? Det geniale ved Ildfluernes grav er netop, at der ikke er nogen fjende. Japan lå i krig med USA, men alligevel er det ikke USA, der er den overordnede skurk. Det er de voksne ... samfundet. Af den grund skal voksne se filmen, så de kan danne sig det, som børn lærer ved tegnefilm: forskellen mellem rigtigt og forkert, for det er paradoksalt, at man forsøger at proppe moraler ind i børn, mens de voksne forpester verden med dårligdom.

Filmen har som sådan ikke til formål at skildre Anden Verdenskrig. Dette er bare en oplagt kulisse til at vise en realistisk fortælling, der skærer i hjertet, men det er jo samtidig en bid af Japans (og menneskehedens) historie, som man skal forholde sig til og huske på, for filmen er baseret på en selvbiografi og bevæger sig aldrig udover kanten af det troværdige, så den er lige så nyttig som de fleste dokumentarer, idet den trækker rædslerne ned på et plan, som man kan forholde sig til og forstå.

Selve budskabet er underholdningen. Det er meningen, at man skal blive ked af det, og bliver man ikke det, så kan man spørge sig selv, hvilken verden det er man ønsker at leve i, for selvom der er tale om en tegnefilm med fiktive figurer, så er det jo en historie med udgangspunkt i rigtige begivenheder og virkelige personers skæbne. Det bør desuden påpeges, at selvom filmen er fra 1988, så er animation og detaljer på et meget højt og betagende niveau, der er med til at gøre fortællingen så levende og naturtro.

Vurdering

Favoritkarakter: Setsuko

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: