Laputa: Slottet i himlen

Original titel: Tenku no Shiro Rapyuta Type: Spillefilm Studie: Studio Ghibli Instruktør: Hayao Miyazaki År: 1986 Genre: Sci-fi, action, fantasy Spilletid: 126 minutter Tilgængelig på dansk: Tale og undertekst Baseret på: Fortællingen om en flyvende ø ved navn Laputa i "Gullivers rejser", som blev udgivet i 1726 af Jonathan Swift
Filmens handling udspiller sig i en alternativ virkelighed i en tid, der minder om den industrielle æra, hvor der eksisterer tidlige udgaver af mekaniske opfindelser. Også flyvemaskiner, som dog har et fiktivt design såvel som egenskaber, hvortil der kommer et science fiction element i form af et flyvende slot/træ med dertilhørende højteknologiske aspekter såsom robotter. Persondesignet er varierende, og nogle karakterer er mere realistiske i deres design end andre. Nu og da optræder der unaturlige ansigtsudtryk og bevægelser. Pigen Sheeta stammer fra et folk, der for længe siden byggede flyvende byer i himlen, hvilket siden er blevet en myte for folk på landjorden, hvor nogen endnu jagter drømmen om det sidste flyvende slot, der er kendt som Laputa. En af dem er drengen Pazu, der slår sig sammen med Sheeta, da han finder ud af, at hun er på flugt fra Muska, der har slået sig sammen med militæret i sin søgning efter Laputa.
Når jeg vurderer en anime forholder jeg mig altid til det årstal, den er produceret i, og når man tænker, at denne film er fra mit fødselsår, så synes jeg den er ret så fantastisk når det kommer til kvalitet. Animationen er på et niveau, som mange tegnefilm nu om dage ikke kommer i nærheden af. Der er simpelthen blevet lagt så meget sjæl i detaljer, at det visuelle i sig selv er noget, man kan nyde. Karakterdesignet er helt i Hayao Miyazakis ånd, hvilket vil sige, at det er ret blødt, men det fungerer i det univers, han har skabt. Det er tydeligt, at den primære målgruppe har været børn, for der er mange komiske indslag. Selve action-sekvenserne er dog noget, som voksne især kan nyde, og selvom der ikke er så meget blod med, så er der generelt set tale om en ret brutal film, men den er fortalt på en måde, så alle aldersgrupper kan være med. Der er sådan set to fjendegrupper i filmen, men man bliver som seer stimuleret til at betragte den ene gruppe af "onde" som gode, hvilket er en af de ting, som Miyazaki er god til, for i hans film bliver man ofte tvunget til at se verden mere nuanceret i stedet for at være snæversynet. Oven i det så er musikken ret god, og den er selvfølgelig med til at forbedre filmens stemning. Dette var den første film, der blev udgivet af Studi Ghibli så det er generelt en anime-klassiker.
Favoritkarakter: Pazu Plot: 8/10 Karakterer: 8/10 Stemmer: 8/10 Animation: 8/10 Stil: 7/10 Overordnet karakter:

8/10

Laputa: Slottet i himlen

 

Laputa: Slottet i himlen

 

Laputa: Slottet i himlen

 

Laputa: Slottet i himlen

 

Laputa: Slottet i himlen

Total Page Visits: 348 - Today Page Visits: 1