Minder fra i går

Information

Billeder

Original titel: Omohide Poroporo


Studie: Studio Ghibli

Instruktør: Isao Takahata

År: 1991

Genre: Romantik, drama, skole

Spilletid: 118 minutter

Baseret på: Manga

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

.

Minder fra i går

Univers

Minder fra i går foregår i virkelighedens Japan, men skifter løbende mellem nutid (1982) og fortid (1966). Nu og da er der fantasiindslag, der for en stund bryder virkelighedsbilledet, men ellers er alt gjort ret realistisk.

Karakterdesignet er gjort naturtro uden brugen af unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver, men der er dog eksempler på overdrevne ansigtstræk.

Handling

For andet år i træk vælger bykvinden Taeko at tage på landet for at arbejde i ferien, så hun på den måde kan få lidt frisk luft og fred og ro. På sin lille ferie husker hun dog tilbage på sin tid som en ti-årig pige og dermed på nogle af de små begivenheder, der har været med til at forme hendes tilværelse og personlighed.

Min mening

Dette er en faktisk virkelig irriterende film, fordi den simpelthen er så flot, men handlingen er så simpel, at det ikke er en man sætter på, medmindre man bare gerne vil sidde og hygge sig med noget på skærmen. Der er dog stor forskel på kvaliteten mellem de scener, der udspiller sig i Taekos barndom og voksenliv, og når man ser trailere fra filmen eller generelt bare googler den, så er det desværre Taekos barndomsbilleder, der dominerer, og de giver slet ikke indtryk af, hvor flot størstedelen af filmen egentlig er.

Der er lagt vægt på så mange detaljer, at det er en nydelse at bemærke dem. Jeg har ærlig talt aldrig set en tegnefilm med så troværdig bilkørsel - både med hensyn til bevægelser, genspejlning i ruderne og ændringer i baggrunden under sving. Og når man tænker på, at der er tale om en film fra 1991, så bliver man endnu mere imponeret, for der er så meget liv og bevægelse i animationen, og så mange fantastiske baggrunde. Derfor er det drønhamrende ærgerligt, at der ikke er tale om en episk fortælling, men snarere en animeret udgave af en ugebladsnovelle.

Jeg vil kalde det Ghibli Classic, for Studio Ghibli har med tiden dæmpet ned hvad angår detaljerigdommen, så selvom Minder fra i går ikke just er en af deres bedste film handlingsmæssigt, så er den blandt de bedste, når det kommer til det visuelle. Der er lagt vægt på at gengive alt på så realistisk vis som muligt, og det gør sjovt nok også filmen mere troværdig end mange rigtige film med levende mennesker, fordi karaktererne virker naturlige i deres væremåde.

Samspillet mellem Taeko og Toshio er helt vildt realistisk, men også bare den måde børnene agerer på virker autentisk. I Taekos voksenliv har folk for vane at smile lidt for meget, men det interessante er, at karakterne får smilerynker, hvilket sjældent ses i anime. Muligvis fordi det ser lidt underligt ud.

Alt i alt er det en sød film, der får en til selv at virke nostalgisk og overveje, hvordan ens barndom har formet ens voksenliv. Derfor er det også en film henvendt det modne publikum, og i Japan fik den faktisk stor succes blandt midaldrende kvinder - nok også fordi at flere indslag fra Taekos barndom tager udgangspunkt i virkelige ting fra 60'ernes Japan såsom børne-TV.

Vurdering


Favoritkarakter:
Toshio


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 345 - Today Page Visits: 1