Dette er i bund og grund en barnlig genfortælling af Den Lille Havfrue med tryk på barnlig, for det er tydeligvis en film tiltænkt det yngre publikum. Selvom karakterdesignet afslører, at der er tale om en Ghibli-film, så er det generelt svært at forstå grundet de meget simple baggrunde, den svingende kvalitet og den overordnede mangel på handling.
Ponyo på klippen ved havet er ikke desto mindre en eventyrlig film, der fuldkommen ophæver grænsen mellem virkelighed og fiktion, hvilket igen gøres ud fra et barnligt perspektiv, så al logik går tabt, mens folk bader i idyl med et besynderligt fravær af drama. Der er nemlig så mange skøre indslag, der lægger op til tragedie, som udebliver, fordi man befinder sig på et fornuftmæssigt lavt niveau, at ingenting giver mening.
Filmen er dermed tiltænkt børn, fordi den lader til at være lavet af børn. Som voksen er den derfor lidt svær at nyde (og forstå), for det er sådan set mest interessant at se, hvordan fantasien får frit løb i filmen, men når man ser en film, forventer man også en medrivende historie med en vis form for emotionel dybde, der gør den produktionsværdig med et budget på 3,4 milliarder yen (?!).
Det potentiale lever denne film ikke op til - og især ikke i forhold til tidligere Ghibli-film, hvor man fristes til at nævne Min Nabo Totoro som et glimrende eksempel på, hvordan en børnefilm kan ramme alle målgrupper. Disneys Den Lille Havfrue er også en langt bedre historie på alle parametre - selv når det kommer til kvaliteten, hvilket ellers er et punkt, hvor Studio Ghibli plejer at overstråle Disney. Så denne film er i sidste ende en god afspejling af Studio Ghiblis fald a la Disneys.
Det er generelt også en skam, at en film kan få så meget opmærksomhed og kærlighed fra folk, bare fordi den er produceret af et bestemt studie eller instruktør, for selv hvis man skal forholde sig objektivt, kan man ikke benægte, at der er langt bedre anime-film på markedet, som ikke har fået halvt så meget omtale og ros som denne, selvom de fortjener det.
