Prinsesse Mononoke

Information

Billeder

Original titel: Mononoke Hime


Studie: Studio Ghibli

Instruktør: Hayao Miyazaki

År: 1997

Genre: Historisk drama, eventyr, myter, romantik

Spilletid: 134 minutter

Baseret på: Originalt værk


.



.

.

.

.

.

.

.

Univers

Prinsesse Mononoke foregår i en alternativ udgave af fortidens Japan og skildrer mennesker på realistisk vis uden brugen af unaturlige egenskaber. Filmen indeholder dog mytiske elementer, der giver den et præg af fantasy. Disse optræder som fysiske udgaver af for eksempel guder og dæmoner, som er i stand til at kommunikere som mennesker. Samtidig er der indskrevet dyr i forvokset størrelser samt ikke eksisterende arter.

Persondesignet er varierende, og nogle karakterer er mere realistiske i deres design end andre. Der er dog ingen unaturlige øjenfarver eller hårfarver, og frisurer er også realistiske. Nu og da optræder der enkelte overdrevne ansigtsudtryk.

Handling

Prins Ashitaka må forlade sin landsby efter at være blevet inficeret af en dæmon, men på sin rejse rundt i Japan støder han ind i pigen San, der lever i naturen blandt ulve. Han bliver meget fascineret af den unge pige, som han vælger at beskytte mod menneskerne i en by, hvor der fremstilles jern, men dermed ender han midt i en krig, der udkæmpes mellem naturens guder og menneskerne og deres våben.

Min mening

Prinsesse Mononoke har været en af mine yndlingsfilm, lige fra første gang jeg så den, og det er derfor også min favoritfilm fra Studio Ghibli. For mig er denne film lutter perfektion og et glimrende eksempel på, hvordan man kan skabe et mesterværk med passion og investering i sit projekt.

Prinsesse Mononoke er en af de film, der ikke kun var relevant, da den blev udgivet, men også er det i dag, hvor menneskeheden endnu ikke har taget filmens budskab til sig. Filmen skildrer nemlig, hvorledes mennesker dræber ånden i naturen med deres teknologiske udvikling, men årtier senere befinder vi os endnu på samme spor, så filmen sagtens kunne have udspillet sig i den moderne æra.

At placere handlingen i fortiden viser, hvor langt vi siden da er kommet, og hvor meget vi har taget fra naturen uden at give tilbage. Man bliver placeret i noget af et dilemma, når der skal vælges side, for der bliver ikke eksplicit opstillet nogen skurke eller helte. Det nærmeste, man kommer nogen at identificere sig med, er Ashitaka, der balancerer mellem at være både en del af naturen og menneskeheden, så han kan heller ikke vælge side og er således heller ikke en helt i historien, men derimod en observatør af det kaos, der udspiller sig. For selvom han forsøger at gribe ind, så kan han alene intet ændre.

Problematikken ligger i, at vi som mennesker endnu er dyr, men alligevel adskiller os fra disse ved at have vores eget samfund, som vi ønsker at forbedre - hvilket desværre er på bekostning af vores omgivelser, som vi godt nok er en del af, men alligevel har lørevet os fra. Og når vi først har bevæget os fuldkommen bort fra naturen, så er der ingen vej tilbage, fordi vi ikke føler os som en del af den og derfor anser den som en fjende.

I stedet for at sidde og diskutere til klimatopmøder burde folk simpelthen bare sætte sig ned og se Prinsesse Mononoke sammen. Ser man filmen med påmindelsen om, at den er fra 1997, så bliver animationen mere overdådig, end den allerede er, for den er virkelig både flydende, detaljerig og dynamisk ud over det sædvanlige. Jeg kunne godt have undværet de tegnefilmsagtige mandlige karakterer, der trækker stilen lidt tilbage til Laputa: slottet i himlen, men de er nemme at overse, når de blegner i forhold til de andre karakterer, hvis modne design for mig er højdepunktet inden for Studio Ghibli.

Der er alt i alt tale om en episk fortælling på over to timer, men med bølger bestående af afslappende øjeblikke og actionprægede sekvenser, så føles det som en almindelig film - især fordi man kan sidde og nyde det visuelle i form af de overdådige baggrunde og scenerier.

Vurdering


Favoritkarakter:
Ashitaka


Plot: 


Karakterer:


Stemmer:


Animation:


Stil:


Overordnet karakter:

10/10