The Empire of Corpses

Information

Billeder

Original titel: Shisha no Teikoku

Studie: Wit Studio

Instruktør: Ryotarou Makihara

År: 2015

Genre: Historisk drama, sci-fi, action, steampunk

Spilletid: 120 minutter

Baseret på: Bog

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

The Empire of Corpses foregår i en fiktiv udgave af 1800-tallet, som et slags univers sammensat af kendte romaner fra denne tid. Der er en hel del overnaturlige aspekter såsom avanceret teknologi, der inkluderer androider, samt levende døde. Mennesker besidder som udgangspunkt ingen unaturlige egenskaber.

Karakterdesignet varierer og er for nogle personers vedkommende mere realistisk end for andres. Der er dog hverken gjort brug af unaturlige frisurer, hårfarver eller øjenfarver.

Handling

Efter Victor Frankenstein fandt ud at vække de døde til live, er verden blevet befolket af levende lig, der agerer tjenere og soldater, så de levende slipper for den slags arbejde. John Watson forsøger at knække koden bag sjælens eksistens, da han genopliver sin afdøde ven, som han kalder for Friday.

Min mening

Jeg tror, at denne film ville have været fantastisk, hvis den havde haft et enkelt fokus, men det bliver desværre meget "over the top" med alt fra handling og elementer til animation og effekter. Animationen skal dog have ros for at være på et meget højt niveau, men detaljerne i samspil med dynamikken gør det svært et beundre og nyde arbejdet, der er lagt i det visuelle.

Under rulleteksterne får man trods alt mulighed for at forholde sig til de utroligt flotte baggrunde og bemærke, hvor realistiske de er, men under selve filmen sker der simpelthen så meget billedmæssigt, at det er svært at holde opmærksomheden på et enkelt sted. Derfor elsker jeg de små stille stunder, hvor man lige får et øjeblik til eksempelvis at se, hvor smukke karakterernes øjne egentlig er.

Plottet er imidlertid en stor sammenkogning af historie - faktuel såvel som fiktiv, og man skal være en ret stor nørd, hvis man kan opfange alle referencer, for der er simpelthen ingen ende på dem. Vi bevæger os både i Sherlock Holmes-universet og Frankenstein-universet, og vi kommer også lige forbi Rasmus Malling-Hansens skrivekugle og Khyberpasset i Mellemøsten, og sørme om der ikke indskrives både Hamlet- og James Bond-referencer.

Det er lige før man for hvert andet minut får lyst til at hive mobilen frem og Google de forskellige steder og navne for at finde ud af, hvor de optræder. Det er sådan set fascinerende, at der er blevet lagt så mange kræfter i at kreere et blandingsunivers, men det bliver desværre bare en rodet affære, som en kage med for mange ingredienser, så den ikke smager af noget, fordi den smager af for meget.

Samme tendens gør sig gældende med filmens klimaks, som der er mere end et par stykker af, og der er også så mange actionscener, at det simpelthen bliver overkill, når end ikke Hollywood kan hamle om med mængden af overdramatiserede indslag. Og jeg vil slet ikke tale om den malplacerede storbarmede blondine... Det er ikke, fordi The Empire of Corpses er en dårlig film, men den mangler bare et handlingsmæssigt holdepunkt, som seeren kan støtte sig til for at udstå de to timer, den varer.

Vurdering

Favoritkarakter: Friday

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: