Information

Original titel: Suchimuboi Type: Spillefilm Studie: Sunrise & Bandai Visual Instruktør: Katsuhiro Otomo År: 2004 Genre: Historisk drama, sci-fi, steampunk, action Spilletid: 126 minutter Tilgængelig på dansk: Undertekst Baseret på: Originalt værk

Univers og handling

Steamboy udspiller sig i 1800-tallets England og er på mange måder realistisk - både hvad angår karakterdesign, bevægelser og miljø. Dog er der indskrevet en række opfindelser, som ikke eksisterede i denne periode og aldrig har eksisteret, sådan at filmen altså får et præg af magisk realisme, for selvom de mekaniske objekter er lutter fiktion, så er videnskaben bag dem så gennemtænkt, så de som sådan godt kunne have eksisteret. Året er 1863, hvor verdensudstillingen i London skal finde sted, og Ray bor med sin mor og lillesøster i England, mens hans far og farfar befinder sig i Amerika, hvor de er involveret i opfindelsen af banebrydende maskiner. En dag modtager Ray dog en mekanisk kugle fra sin farfar, og da en organisation ligeledes vil have fingrene i denne, ender det med, at Ray må vogte den med sit liv, hvilket resulterer i, at han bliver sat til at skulle vælge, hvilken del af videnskaben han egentlig er tilhænger af.

Min mening

Steamboy er for mange en ukendt film, hvilket er synd, for der er tale om en gennemarbejdet film, der var i produktion i et årti, hvilket tydelig kommer til udtryk. Hvis jeg siger, at den er lavet af den samme mand, der stod bag Akira, er det måske noget, der kan være med til at lokke. Animationen er flydende og dynamisk og er i sig selv noget, der burde få en til at se filmen. Computereffekter fungerer som en naturlig og integreret del af den klassiske animation, og så er hele gengivelsen af 1800-tallets London virkelig spektakulær ned til mindste detalje. Steamboy er en kreativ skildring af industrialiseringen og hvad dette medførte af muligheder, hvilket kommer til udtryk i det alsidige udvalg af maskiner, som optræder i filmen, der nærmest giver mennesker overnaturlige evner, indtil man spejler til nutiden og indser, at vi altså er nået meget længere og kan meget mere. Steamboy minder om en hyldest til Astroboy - her er det bare mennesker, der får superkræfter via sine egne opfindelser. Filmens store klimaks, som varer godt og vel en halv times tid, er et episk fald af menneskelig storhed, der sker, når man ikke kan kontrollere sine egne kreationer, og således er der også et budskab om, at vi som mennesker måske har evner, men med de evner følger et vist ansvar. Det eneste, der kan få en til at fremkalde et gab undervejs, er desværre persongalleriet, der virker noget beskedent, selvom det er meget bredt. Der mangler bare noget indhold, før karaktererne bliver lige så troværdige, som de ser ud.