The Girl Who Leapt Through Time

Denne film handler om tidsrejse, og moralen er derfor den sædvanlige med, at man skal passe på at ændre på fortiden, for ellers kan det få konsekvenser for fremtiden. Det er der som sådan intet nyt i, men det unikke ved denne film er, at der er tale om et meget jordnært drama, så "årsag og effekt"-teorien aldrig bliver for overdrevet, fordi det er noget så almindeligt som en skolepige, der er i stand til at rejse i tiden.

Hun handler derfor ud fra et egoistisk perspektiv, og det er det, der fører til ulykke for andre, så som Peter Parkers onkel ville sige: "Med store kræfter følger et stort ansvar". Det mest interessante er egentlig at se, hvordan Makotos følelser for andre folk udvikler sig, mens hun rejser tilbage i tiden flere gange, så personerne omkring hende ikke ændrer tilgang til hende, men det der gør filmen god er egentlig ikke handlingen, men derimod humoren, for det er virkelig nogle interessante jokes og indslag, der optræder og som er med til at løfte filmen - dog går det nogle gange lidt stærkt, mens der andre gange er totalt lange tale-sekvenser.

Det bedste ved filmen er for mig de japanske stemmer, for der synes jeg, man har ramt plet med at finde den rette skuespiller til hver karakter. Der kunne godt være blevet gjort mere ud af stilen, for den hænger nu og da. Særligt savner jeg skygger for uden disse bliver det ofte lidt for meget 2D, hvilket er en stor kontrast til de ellers dybe baggrunde.