The Tibetan Dog

Information

Billeder

Original titel: Chibetto Inu Monogatari

Studie: Madhouse

Instruktør: Masayuki Kojima

År: 2011

Genre: Historisk drama

Spilletid: 90 minutter

Baseret på: Originalt værk

.

.

.

.

.

.

.

.

Univers

The Tibetan Dog foregår i virkelighedens Tibet, hvor der ikke eksisterer overnaturlige elementer foruden et mystisk monster. Visse hunde har desuden overdrevne egenskaber såsom styrke og adræthed.

Karakterdesignet er kendetegnet ved at være realistisk uden brugen af unaturlige hårfarver eller øjenfarver, men der er enkelte eksempler på overdrevne ansigtstræk.

Handling

Da 10-årige Tenzin mister sin mor, er han nødt til at flytte hjem til sin far, der arbejder som medicinmand på Tibets sletter. Hér møder han en gylden hund, som han knytter et venskab med, men er den i virkeligheden et farligt udyr?

Min mening

Dette er en fælles produktion mellem Japan og Kina, hvilket er grunden til, at handlingen udspiller sig i Kina, idet man primært har haft et kinesisk publikum i kikkerten. Det kommer også til udtryk i den til tider kedelige handling, der generelt mangler dybde og dynamik, før der ville være tale om en medrivende film. I stedet bliver det en sød og hyggelig film.

Dog er der også tale om en film, der udelukkende er dedikeret til hunderacen tibetansk mastiff, så den har ikke rigtig til formål at underholde - mest af alt at vise, hvor stærk racen er ved at skildre den som en nærmest overjordisk dyreart. Der bliver derfor lidt Silver Fang over handlingen, men efterhånden som denne skrider frem, minder det faktisk mere om efterfølgeren Weed: Silver Fangs søn, både hvad angår plot og stil.

Stilen er egentlig god, og det samme er animationen. Karaktererne mangler bare personlighed for at give fortællingen lidt dynamik, hvilket den sjovt nok har brug for trods intense actionscener, hvor man på grafisk vis ser hunde komme til skade. Og dette er selvom, at man tydeligvis har henvendt sig til en yngre målgruppe. Konflikten mellem det idylliske og dramatiske er det, der gør filmen svær at nyde, fordi man har lidt svært ved at forene de to ting med hinanden, og derfor minder det alt for meget om en klassisk Disney-film.

Jeg elsker hunde, så det er dejligt med film, hvor de er i fokus - specielt når de opfører sig naturligt og ser realistiske ud. Og i denne film ser hundene nemlig troværdige ud, ligesom de andre dyr, hvilket er et plus. At tage udgangspunkt i den tibetanske mastiff er også en interessant måde at sætte fokus på racen, for det er en virkelig unik hunderace, som mange ikke kender. Det er tilmed også en god måde at lære om tibetansk kultur.

Vurdering

Favoritkarakter: Wala

Plot: 

Karakterer:

Stemmer:

Animation:

Stil:

Overordnet karakter: