Udyret og hans lærling

Original titel: Bakemono no Ko Type: Spillefilm Studie: Studio Chizu Instruktør: Mamoru Hosoda År: 2015 Genre: Fantasy, komedie Spilletid: 120 minutter Tilgængelig på dansk: Undertekst Baseret på: Originalt værk
Udyret og hans lærling foregår i virkelighedens Japan, men der findes dog en parallelverden med unaturlige bæster med menneske- og dyretræk. I denne er der mange urealistiske elementer, men generelt er der også mange overdrevne ansigtsudtryk og fjollede bevægelser. Anatomisk er menneskerne dog troværdige at se på. Da Rens mor dør, beslutter han sig for at stikke af fra sine slægtninge, og han ender da op i en anden verden, hvor han komme i lære hos et bjørnelignende væsen kaldet Kumatetsu, der beslutter sig for at vise Ren, hvordan man bliver stærk..
Jeg havde længe udskudt at se denne film, fordi den simpelthen ser så fjollet og barnlig ud, og selvom der er drama og smuk animation, så bliver det stadig en familiefilm i den hyggelige ende. Men det er ikke desto mindre en sød udviklingshistorie, der ophæver grænsen mellem virkelighed og fantasi på temmelig eksplicit vis, hvilket ikke altid er det, der kendetegner Mamoru Hosodas film. Da jeg så billeder og klip med filmens monstre, troede jeg derfor også, at de blot var fiktive elementer, men de er sgu virkelige nok, og det er mest det, der gør filmen barnlig for mig, for væsnernes design er simpelthen for tegnefilmsagtige efter min smag. De ligner desværre noget fra børne-TV for de mindste. Det, der redder filmen, er, at det heldigvis er en komedie, så karakterdesignet holder fordi majoriteten af handlingen er lige så skør. Dog er der også ufatteligt flotte animationscener, der primært udspiller sig i den virkelige verden. Jeg har sjældent set så flotte og naturtro biler, og gadebilledet fra Shibuya opfordrer nærmest til at man klikker på pauseknappen og giver sig tid til at nyde de livagtige detaljer. Filmens morale holder desuden også, for vi har alle et dyr i os, og for at kunne begå os i tilværelsen som voksne handler det om at tæmme det dyr, og det er jo sådan set det, filmen bogstavelig talt portrætterer. Men fra et japansk synspunkt er der jo også en anden vinkel - at man har brug for at besidde en krigers (samurais) sjæl for at kunne begå sig i en moderne verden.
Favoritkarakter: Ren Plot: 8/10 Karakterer: 7/10 Stemmer: 7/10 Animation: 9/10 Stil: 7/10 Overordnet karakter:

7/10

Udyret og hans lærling

 

Udyret og hans lærling

 

Udyret og hans lærling

 

Udyret og hans lærling

 

Udyret og hans lærling

 

Total Page Visits: 382 - Today Page Visits: 1