37 Seconds

Original titel: 37 Sekanzu Instruktør: Hikari År: 2019 Genre: Drama Spilletid: 115 minutter
Yuma blev født med en hjerneskade, der begrænser hende i sin hverdag. Men selvom hendes mor ellers pusler om hende, så er hun en voksen kvinde, der på mange måder kan klare sig selv, hvilket hun i højere grad forsøger at gøre.
Dette er en af de mange film, der er blevet lavet for at vise, at handikappede mennesker på mange måder er ligesom alle andre og derfor bør behandles som alle andre. Det er derfor ikke ligefrem et unikt koncept, men det er en sød historie med en virkelig sympatisk hovedperson. Særligt i Japan har handikappede længe været et tabu, så det er befriende at se den gruppe af personer være repræsenteret i japanske film. Det er dog ikke ligefrem det japanske samfund, der sættes fokus på, men derimod Yumas individuelle kamp for anerkendelse, så der peges altså ikke fingre ad andre menneskers fordomme - snarere de udfordringer, der er ved at være handikappet. Titlen er efter min mening elendig, fordi den intet fortæller om historien, og det er først hen mod slutningen, man finder ud af, hvad de 37 sekunder betyder. Den sidste halve time er sådan set unødvendig, for størstedelen af filmen handler om en ung kvinde, der vil udforske sig selv, og så bliver det pludselig overkill med en lidt for omfattende identitetskrise, der trækker hende ud over Japans grænser. Man kunne sagtens have holdt sig på et simpelt plan, hvilket netop gøres det meste af filmen, hvor det er mest interessant at følge Yumas udforskning af helt almindelige koncepter såsom hendes egen seksualitet og selvstændighed. Det er dét, der gør filmen troværdig og genkendelig, mens sidehistorien mest af alt skal forklare, hvorfor hendes mor er så overbeskyttende, som hun er.
Favoritkarakter: Yuma Plot: 9/10 Karakterer: 8/10 Skuespil: 9/10 Afslutning: 8/10 Det visuelle: 8/10 Overordnet karakter:

8/10

37 Seconds

 

37 Seconds

 

37 Seconds

 

37 Seconds

Total Page Visits: 40 - Today Page Visits: 1