A Tale of Mari and Three Puppies

Det specielle ved denne film er, at den er baseret på en virkelig historie, om en hund, der blev efterladt med sine tre hvalpe i landsbyen Yamakoshi, efter Chuetsu-jordskælvet i 2004, hvilket bare gør den endnu mere trist. Handlingen er dog blevet dramatiseret, idet der blandt andet er indskrevet børn for at gøre det til en familiefilm, og selve jordskælvet er også skildret på lidt overdrevet vis. Oven i det er der en masse unødvendigt drama for at gøre filmen mere spændende, end den er. For det er ikke en spændende film, men derimod en sød og ikke mindst sørgelig film.

Hvis man kan lide hunde, vil man nok elske denne film, for Mari og hvalpene er simpelthen bare så bedårende. Ironisk nok er hunden også den bedste skuespiller, for jeg tror virkelig på dens følelser, mens menneskernes skuespil er noget melodramatisk. Den slags er unødvendigt, når plottet er en hundemor med tre hvalpe, der lades alene, hvilket er hjerteskærende nok, og specielt en scene, hvor Mari jagter helikopteren, der flyver væk med hendes familie, er så trist, netop fordi det virker troværdigt og realistisk. Man kan virkelig føle hundens desperation, forvirring og ensomhed, selvom det ikke er ægte.

Overordnet set er det mest interessante ved denne film selve jordskælvet, for det er ikke så tit, man ser "virkelige" jordskælv og effekten fra disse i film, og det er også sjovt at få indblik i redningsarbejdet og den efterfølgende tilværelse i evakueringslejre. Filmen handler dog om Mari og hendes hvalpe, så rampelyset er konstant rettet mod dem. Selvom det alt i alt er en gennemsnitlig film, så gør hundene den altså værd at se, fordi de spiller på ens følelser.