Always: Sunset on Third Street

Information

Billeder

Original titel: Always Sanchome no Yuhi

Instruktør: Takashi Yamazaki

År: 2005

Genre: Historisk drama, komedie

Spilletid: 133 minutter

Always: Sunset on Third Street


Always: Sunset on Third Street


Always: Sunset on Third Street


Always: Sunset on Third Street


Always: Sunset on Third Street



Always: Sunset on Third Street



Always: Sunset on Third Street

Handling

Vi følger en lille gade i Tokyo i 1958, hvor Tokyo Tower er ved at blive opført. Teenagepigen Mutsuko kommer til hovedstaden fra Aomori for at starte arbejde hos en automekaniker, og på den anden side af gaden bor forfatterspiren Chagawa, der i fuldskab vælger at adoptere en forældreløs dreng.

Min mening

Jeg vil kalde denne film for Japans svar på Krøniken - både fordi dele af handlingen er den samme, ligesom den udspiller sig i samme periode, hvor man følger moderniseringen i efterkrigstiden. Halvvejs gennem filmen syntes jeg derfor, at den ville fungere bedre som serie, så jeg blev ikke ligefrem overrasket over at finde ud af, at der er blevet lavet flere efterfølgere.


Noget virkelig interessant er at følge opførelsen af Tokyo Tower, der fungerer som tidsindikator, og så er det alt i alt spændende at se, hvor landlig Tokyo så ud for blot få årtier siden. Men netop fordi Tokyo, i modsætning til København, har foretaget en drastisk forandring, så har det tydeligvis ikke været så nemt at lave en film, der foregår i 50'ernes Tokyo, for det er åbenlyst at blandt andet tog og sporvogne er animeret, og i store folkemængder kan man endda se at menneskerne også er lavet på computer. Det får desværre filmen til nogle gange at ligne et computerspil, men generelt er den troværdig nok. Dog ville den nok fungere bedre som tegnefilm, for det er en overdrevet idyllisk og til tider fjollet film, der minder om Hollywood-film fra samme periode (hvilket åbenlyst har været inspirationen bag filmens cover).


Skuespillet virker på samme måde opsat og især Mutsukos Tohoku-dialekt lyder meget forceret, men hvis man ikke forstår japansk, bemærker man det jo ikke og ved slet ikke, at hun har en dialekt. Det er sjovt nok børnene, der både virker mest naturlige og overbevisende, og så endda i en periode de som skuespillere slet intet personligt kendskab har til.

Vurdering


Favoritkarakter:
Ippei


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

7/10
Total Page Visits: 534 - Today Page Visits: 1