Audition

Audition

Instruktør: Takashi Miike
År: 1999
Genre: Gys, thriller, romantik
Spilletid: 113 minutter

 

Handling:

Shigeharu Aoyama har været enkemand i 7 år, da hans søn opfordrer ham til at gifte sig på ny. Shigeharu er ikke meget for at skulle bøvle med dating i sin alder, så hans ven kommer på den ide, at de holder en audition til en film for på den måde at tiltrække kvinder og interviewe dem, så Shigeharu dermed kan se dem an og udvælge den kvinde, han helst kunne tænke sig at date. Shigeharu ender med at forelske sig i den 24årige Asami, der udadtil virker både uskyldig og skrøbelig, men virkeligheden viser sig desværre at være en anden.

 

Vurdering:

Audition er en af de mest kendte gyserfilm uden for Japan, hvilket muligvis skyldes japanernes evne til at fremstille det søde og uskyldige som det stik modsatte. Den slags forvridning tiltaler vesterlændinge, der hidtil var vant til, at man ud fra udseende og adfærd kunne se, hvem der var filmens skurkerolle. Det er dog kun filmens afslutning, der som sådan er uhyggelig – indtil da er der blevet brugt over en time på at præsentere karaktererne og opbygge et forhold imellem dem. Uhyggen udspiller sig desuden på det psykologiske plan med temmelig realistiske effekter. Her er ingen såkaldte jumpscares eller spøgelser. Det hele forholder sig på et virkelighedsnært niveau, hvilket også er en af grundene til filmens succes, da den viser, at psykopater kommer i alle tænkelige afskygninger, og det, man skal frygte mest, er ikke monstre – men derimod mennesker. At få indblik i Asamis fortid giver både hende og handlingen en dybde, da man dermed får medlidenhed med hende og betragter hende som et offer. I filmens klimaks bliver virkelighed og drømme dog blandet sammen, hvilket tilsætter lidt forvirring i den allerbedste scene, der er kendt for metaltråden, som kan få alle til at krumme tæer.

 

Favoritkarakter: Shigehiko

Plot: 8/10

Karakterer: 7/10

Skuespil: 8/10

Afslutning: 7/10

Det visuelle: 8/10

Overordnet karakter:

7/10

115total visits,1visits today