Dette må være en af de dårligste efterfølgere i filmhistorien, for den ødelægger fuldkommen Battle Royale-universet ved at overdrive alle de aspekter, som i forvejen var overdrevne i den første film. Dermed kører denne helt af sporet, da det kort sagt er en krigsfilm med udgangspunkt i klichéagtige oprørsgrupper med dertilhørende stereotype elementer, som hører til i en helt anden tid og kultur.
Filmen starter med, at oprørsgruppen står bag en ødelæggelse af Tokyo med tusindvis af uskyldige ofre, så det er lidt svært at betragte dem som gode, eftersom de sådan set er terrorister. Alligevel er det det indtryk, filmen forsøger at give, selvom man ikke kan komme udenom, at alle medvirkende er utilpassede møgunger, der trænger til opdragelse fra de voksne, som de naturligvis hader.
Filmen lægger ellers op til, at der er tale om endnu en udgave af Battle Royale med en nærmest identisk introsekvens, men det udvikler sig meget hurtigt til totalt kaos med ustoppelige kampscener. Nu og da forsøger man at indskrive menneskelig med stille stunder, men ligesom i den første film lærer man ikke rigtig de medvirkende at kende, og det er dermed svært at binde sig til dem og forstå dem.
Den første film er en klassiker, fordi det er slippe uerfarne teenagere løs på en ø med det formål at slå hinanden ihjel er et absurd og underholdende koncept. Derfor fejler denne film, når den gør de uerfarne unge til soldater, som skal kæmpe i en krig mod det monster, som systemet selv har skabt og derfor selv burde nedlægge. Man forsøger simpelthen at være så ekstrem, at underholdningen forsvinder, s å filmen bliver en skuffelse af dimensioner.
