Cloud

Information

Billeder

Original titel: Kuraudo

Instruktør: Kiyoshi Kurosawa

År: 2024

Genre: Thriller, action

Spilletid: 123 minutter

.

.

.

.


.

Handling

Ryosuke lever af at opkøbe og videresælge ting på internettet til overpris. Dermed bliver han også anset for at være en svindler, hvilket giver ham en lang række af fjender, der til sidst vælger at opsøge ham i virkeligheden.

Min mening

Cloud er en virkelig underlig film af flere grunde. Selvom udgangspunktet som sådan er relevant, så er det skildret på en besynderlig og til dels harmløs måde, for internetsvindel er trods alt et problem, så det er sært, at man ikke har valgt at gengive det på mere alvorlig vis, så man kan forstå ofrenes vrede og frustrationer. For når det kommer til stykket, kan alle nok blive enige om, at der er tale om en overreaktion, når Ryosuke bliver udpeget som mål for et komplot, bare fordi han sælger bras til overpris (som folk selv vælger at købe) - som om der ikke er værre slyngler at gå efter. Japan har eksempelvis større problemer med falske foreninger, nyreligiøse sekter og økonomiske svindlere.

I bund og grund er handlingen derfor meget japansk, fordi den er baseret på tillidsbrud og illoyalitet, hvilket betragtes som forræderi, som åbenbart skal straffes og retfærdiggøres med den værste form for lovbrud - som om det er bedre, men denne form for dobbeltmoral bliver desværre ikke berørt og det samme gør sig gældende med flere personers bevæggrund. Det er alt i alt svært at forstå karaktererne, for ingen udviser følelser eller udtrykker deres meninger eller mål i livet - igen et meget japansk aspekt. Man må dog gå ud fra, at alle i filmen kun tænker på penge, og at budskabet derfor er den gode gamle historie om, at grådighed ikke betaler sig.

Historien kører dog fuldkommen af sporet i den sidste halvdel, der ikke bliver andet en voksne mænd, der leger krig. Kurosawa har ofte svært ved at bevare fokus og holde sig til en rød tråd, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at han nærmest driver ud i at lave en Lasse Spang Olsen-film. Det der kunne have været en psykologisk thriller baseret på paranoia udvikler sig derfor til at blive en overdrevet actionfilm, der løsriver sig virkeligheden, hvor det sjovt nok kun er Ryosuke, der lader til at bevare sin realitetssans.

Vurdering


Favoritkarakter:
Sano


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10
Total Page Visits: 87 - Today Page Visits: 1