Death Note: Light Up the New World

Original titel: Desu Nooto Light Up the New World Instruktør: Shinsuke Sato År: 2016 Genre: Thriller, krimi, myter, fantasy Spilletid: 135 minutter
10 år efter afslutningen på Death Note 2: The Last Name findes der fem Death Notes i menneskeverdenen, hvor Light Yagami og L's efterkommere kæmper om at afsløre hinanden først i en forlængelse af det spil, som deres forgængere påbegyndte.
Teoretisk set er dette den fjerde film i Death Note film-serien, men den tredje film handlede om L og ikke rigtig om Death Note'erne, så den kan sagtens kan springes over. Denne film bygger derimod videre på handlingen, der sådan set blev afsluttet i den anden Death Note-film, og som om det ikke er forvirrende nok, så er der faktisk en forhistorie i form af en miniserie kaldet Death Note: New Generation. Alt dette er i sig selv med til at gøre denne film indviklet, fordi man tager udgangspunkt i et forvejen kendt univers, som man alligevel gør kompliceret med en ny fortælleteknik og nye karakterer. Oven i det er der gået ti år, så man nok har brug for at genopfriske hukommelsen ved at se de første to film i rækken. På den anden side er det som at se en helt ny film, der ikke har forbindelse til de forrige, for selvom der godt nok er flere karakterer, der går igen, så er det de nye, der dominerer i en gådefuldt og til dels uforståeligt plot, fordi man som seer ikke aner, hvad der er foregået i de ti år der er gået, hvilket filmen igennem er underforstået. Light har eksempelsvis en efterfølger, uden dette nogensinde har været afsløret, der eksisterer en ny Kira, uden at der er fokus på ham, og der er seks Death Notes, men man ser kun 3 shinigamier. Disse er til gengæld rigtig flot lavet og burde fylde mere. Det bliver et kedeligt spil mellem lige så kedelige og karikerede personer, der overtager handlingen. De mest interessante personer er dem, der har Death Note'erne, og netop fordi der findes flere notesbøger, burde filmen have været en serie, hvor man kunne følge ejerne og deres drivkraft, for det er trods alt Death Note'erne, der har lagt navn til hele franchiset.
Favoritkarakter: Arma Plot: 6/10 Karakterer: 4/10 Skuespil: 7/10 Afslutning: 7/10 Det visuelle: 8/10 Overordnet karakter:

6/10

Death Note: Light Up the New World

Death Note: Light Up the New World

Death Note: Light Up the New World

Death Note: Light Up the New World

Death Note: Light Up the New World

Total Page Visits: 41 - Today Page Visits: 1