Denne film er baseret på et videospil, så det er en interessant effekt at starte filmen fra et førstehåndsperspektiv præcis som en spilkarakter. Og netop den flydende introsekvens er virkelig imponerende - præcis som den gennemtænkte brug af kulisser, der er meget veludførte, så man meget hurtigt forstår pointen bag brugen af tallet 8. Det er simpelthen en virkeliggjort version af spillet.
Det er meget klogt at kalde hovedpersonen for The Lost Man, hvilket kan oversættes til "manden, som er faret vild", men også "den fortabte mand", for da han fandt ud af, at han skulle være far, indså jeg hurtigt, at hele filmen sådan set bare er en metafor for det at stå ved en skillevej og vælge en retning i livet. Det bliver da også gjort ret eksplicit, så alle burde kunne forstå budskabet.
Jeg synes egentlig, at symbolikken er unødvendig, for jeg ville ikke have haft noget imod en film uden nogen forklaring på, hvordan manden var havnet på en station uden en udgang. Den slags er nemlig så unik og mystisk, at det sagtens kunne bære filmen, når man alligevel ikke lærer de medvirkende at kende. Dermed kunne der blive sat fokus på det psykologiske aspekt ved at føle sig fanget og magtesløs, for bare som seer kan det føles klaustrofobisk at se nogen gå i ring i omgivelser, der er identiske bag hvert hjørne.
Jeg havde også foretrukket, at uregelmæssighederne var mindre tydelige, så der blev knoklet efter at finde dem, så det kunne føles som en gevinst at gætte rigtigt og et nederlag at gætte forkert. Jeg nyder derfor de første gange, hvor man som seer muligvis bemærker detaljer, som hovedpersonen ikke gør, fordi man dermed selv opfordres til at være opmærksom.
Med tiden bliver uregelmæssighederne så mere åbenlyse, og så undrer jeg mig mest af alt over, hvorfor manden ikke vender om med det samme og kommer videre, når han tydeligvis er stødt ind i en uregelmæssighed. Det er naturligvis for at skabe gys a la Ondskabens Hotel, men det er igen unødvendigt, for konceptet alene er skræmmende nok, hvis bare man havde udforsket det dybere i stedet for at gøre det til en fortælling om en mand, der ikke ved, om han vil være far eller ej.
