Foreboding

Information

Billeder

Original titel: Yochou: Sanpo suru shinryakusha

Instruktør: Kiyoshi Kurosawa

År: 2017

Genre: Sci-fi, mysterie

Spilletid: 140 minutter

Foreboding

.

Foreboding

.

Foreboding

.

Foreboding

.

Foreboding

.

Foreboding

.

Handling

Nogle fremmede livsformer bliver sendt til Jorden for at indtage tilfældige mennesker, så de på den måde kan lære mere om menneskeheden ved at stjæle koncepter fra folk, før de kan begynde at invadere planeten.

Min mening

Denne film er lidt underlig af flere grunde. For det første var der oprindeligt tale om en serie, som blev lavet til en film. For det andet er det en genindspilning af filmen Before We Vanish, som også blev udgivet i 2017 af Kiyoshi Kurosawa. Og for det tredje er det stort set samme historie, bare fortalt med nye personer.


Generelt kan man altså sige, at dette var en ret unødvendig produktion, da det sådan set ikke engang er et remake, og hvis jeg skal vælge mellem Before We Vanish og Foreboding, så foretrækker jeg originalen, da den bare virker mere speciel. Denne film gør dog det, som jeg savnede ved den første - nemlig at introducere karaktererne, så man kommer ind på dem. Desværre er det stort set også kun de samme tre personer, man følger, og dermed bliver det en meget begrænset fortælling om noget så stort som Jordens undergang.

Before We Vanish var bedre fortalt, fordi der var flere personer at forholde sig til. Problemet var, at man blev kastet ind i historien, mens man i denne film får flere ting forklaret. Dog virker det at stjæle koncepter fra mennesker en anelse underligt, når rumvæserne på forhånd lader til at have en forståelse for disse og generelt kender en hel del til det menneskelige samfund, hvorved det virker bizart at studere det, før man gør en ende på det. Og overtagelsen af planeten overhovedet skal ske er også en gåde i denne film, præcis som i originalen, så alt i alt bliver der desværre ikke tilført noget nyt til en i forvejen fortalt historie.

Vurdering


Favoritkarakter:
Etsuko


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

6/10

Total Page Visits: 156 - Today Page Visits: 1