Harakiri

Information

Billeder

Original titel: Seppuku

Instruktør: Masaki Kobayashi


År: 1962

Genre: Historisk drama, samurai

Spilletid: 133 minutter

Harakiri

.

Harakiri


Harakiri

.

Harakiri

.

Harakiri


.

Harakiri

.

Handling

En herreløs samurai ankommer til en daimyos residens i Edo med en begæring om at begå rituelt selvmord på hans grund. Men dette er underligt nok det andet tilfælde inden for kort tid, og det bliver med tiden afsløret, at de to samuraier har en relation til hinanden.

Min mening

Dette er en virkelig dyster samurai-film, der om ikke andet virker meget realistisk, hvilket først og fremmest skyldes manuskriptet og skuespillernes evne til at fremsige replikkerne på troværdig vis, så det er, som om man trækkes tilbage i tiden. Kulisserne er imidlertid også betagende, og der er nogle virkelig flotte billedsekvenser, selvom der er tale om en sort/hvid-film.

Det er dog instruktionen, der trækker hele filmen op, for den langsomme fortælleteknik, de skiftende perspektiver og manglen på baggrundsmusik skaber nogle ret intense scener, og særligt seppuku-scenen er simpelthen så dramatisk, selvom den ikke er særlig grafisk. Masaki Kobayashi ved lige, hvilke virkemidler han skal gøre brug af for at bygge historien op og få seerens interesse til at forblive intakt filmen igennem.

Der er dog en dybere morale med handlingen, hvilket der også gradvist lægges op til. Så efterhånden som mysteriet med de to samuraier bliver løst, forstår man også meningen bag deres handlinger og dermed filmens budskab, der mest af alt er en kritik af det japanske samfund og den samurai-ære, som de ellers er så stolte over. Menneskelighed og omsorg skildres som den virkelige styrke, hvilket alle jo sådan set burde være enige i.

Der går lidt typisk samuraifilm-kliché i den til sidst, men kampene er trods alt nogenlunde velkoreograferede og velspillede, selvom det er nærbillederne af skuespillernes ansigter og deres mimik, der virkelig virker overbevisende.


Vurdering

Favoritkarakter: Motome


Plot: 


Karakterer:


Skuespil:


Afslutning:


Det visuelle:


Overordnet karakter:

8/10
Total Page Visits: 25 - Today Page Visits: 1